Det er vigtigt at forstå forskellen mellem huller i tænderne og følsomme tænder, da de kan føles ens, men kræver forskellige behandlinger. Hvis de ikke behandles, kan begge være ubehagelige og påvirke din dagligdag. Læs videre for at få mere at vide om forskellen mellem smerter ved huller i tænderne og følsomme tænder samt behandlingsmulighederne for begge dele.
Hvad er caries, også kaldet huller i tænderne? Et hul i tanden er, som navnet antyder, et hul eller et beskadiget område i den hårde overflade af dine tænder, også kendt som tandemaljen. Huller i tænderne opstår, når plak på tænderne kombineres med syrer fra den mad og de drikkevarer, du indtager, og derefter angriber tandemaljen. Heldigvis kan din tandlæge nemt behandle problemet, hvis du opdager hullet tidligt nok. Hvis det ikke behandles, trænger hullet dybere ind i tanden, og dermed bliver symptomerne gradvist værre. For at forebygge huller i tænderne bør du i øvrigt finde den bedste tandpasta mod huller i tænderne for netop dig.
Følsomme tænder, også kendt som dentinhypersensitivitet, er et almindeligt problem, der medfører ubehag eller smerter i tænderne, når de kommer i kontakt med visse stoffer og temperaturer. Følsomheden skyldes normalt, at for meget syreholdig mad og drikke nedbryder tandemaljen og blotlægger det følsomme dentin inde i tanden. Når disse blotlagte områder kommer i kontakt med f.eks. mad, der er særlig varm, kold eller sød, mærker man en kort, skarp smerte som følge af følsomheden. Smerter fra følsomme tænder kan komme og gå og kan påvirke en enkelt tand, flere tænder eller alle tænder.
Når tænderne er følsomme, føles det som en kortvarig nervesmerte, der kan være koncentreret i én tand eller påvirke flere af tænderne. Et nyt hul i tanden gør derimod måske slet ikke ondt, men efterhånden som hullet udvikler sig, kan det forårsage vedvarende tandpine. Huller i tænderne kan også medføre tandfølsomhed, og derfor er det altid bedst at bestille tid hos tandlægen for at finde årsagen til tandpine.
Nogle gange kan følsomme tænder være et tidligt tegn på huller i tænderne. For eksempel kan langvarig smerte, især når man spiser sukkerholdige fødevarer, eller når man bider eller tygger, tyde på, at man har huller i tænderne snarere end generel følsomhed. Følgende tegn på følsomme tænder kan også tyde på, at der er huller i tænderne:
Følsomhed i tænderne, der bliver værre med tiden
Følsomhed, der er lokaliseret i en enkelt tand
Smerte, selv når der ikke er nogen kendt årsag
Et synligt hul eller en synlig plet på tandoverfladen
Smerte, når du spiser eller drikker noget varmt, koldt eller sødt
Følsomhed, der ikke er begrænset til tidspunkter, hvor du spiser
Smerter, der til tider er svær
Hvis du lider af vedvarende følsomhed, bør du bestille tid hos din tandlæge for at sikre dig, at du ikke har et hul, der skal behandles.
Hvis du døjer med følsomhed i tænderne, findes der mange behandlingsmuligheder, der kan lindre ubehaget. Brugen af tandpasta til følsomme tænder kan hjælpe med at reducere smerter, og brug af en tandbørste til følsomme tænder kan forhindre yderligere erosion af emaljen. Derudover er det afgørende at opretholde god mundhygiejne. Det indebærer at børste tænder to gange om dagen med en tandbørste med bløde børstehår, at bruge tandtråd regelmæssigt og undgå syrlige føde- og drikkevarer. Ekstra fluor fra mundskyl eller professionelle behandlinger kan også hjælpe med at styrke emaljen. Hvis tandfølsomhed skaber meget smerte eller mange problemer for dig, bør du bestille tid hos din tandlæge for at finde ud af, om der er nogen ukendte årsager til problemerne. Din tandlæge kan foreslå nogle behandlinger, der kan hjælpe med smerter og ubehag ved følsomme tænder:
Tandpasta mod isninger og mundskyld mod isninger kan hjælpe med at blokere smerten ved følsomme tænder. Disse produkter indeholder aktive ingredienser som kaliumnitrat og tinfluorid, der kan hjælpe med at styrke og gendanne mineralerne i din tandemalje. Din tandlæge kan anbefale håndkøbsprodukter eller ordinere en stærkere tandpasta til følsomme tænder. Colgate Duraphat er en receptpligtig tandpasta med højt fluorindhold, der bruges til at forebygge huller i tænderne og kan hjælpe dem, der lider af følsomme tænder eller har blottede tandrødder på grund af tandkødsrecession. Den indeholder næsten dobbelt så meget fluor som en almindelig tandpasta og bør kun bruges efter anvisning fra din tandlæge.
En af de første behandlinger, som din tandlæge kan tilbyde, er en behandling med fluorlak. Lakken kan påføres direkte på de følsomme områder for at styrke emaljen og skaber en barriere, der kan hjælpe med at mindske smerten. Det er en hurtig og smertefri behandling, men du bliver bedt om ikke at spise eller drikke i cirka én time efter behandlingen, så fluoret kan trænge ind i tænderne.
Tandforseglingsmidler er en anden type klæbemiddel, der kan påføres de blottede rødder på dine tænder for at danne et beskyttende lag. Denne behandling holder længere end fluorlak, som skal påføres regelmæssigt. Forseglingsmidler er også mere effektive til at beskytte dine tænder mod huller og kan holde i 4 til 10 år.
Hvis dit tandkød er trukket tilbage og har efterladt dig med blottede tandrødder, der forårsager følsomhed i tænderne, er en anden behandlingsmulighed at få foretaget en tandkødstransplantation. Her tages en lille mængde tandkødsvæv fra et andet område (normalt ganen) og påføres de blottede rodområder langs tandkødsranden. Dette kan hjælpe med at minimere smerten og skabe en beskyttende barriere over tandroden.
Hurtig behandling af huller i tænderne er afgørende for at forhindre, at hullerne bliver værre. Behandlingerne varierer afhængigt af, hvor dybt hullerne ligger, men begynder ofte med en fyldning. Dette indebærer, at hullet renses, og at tanden fyldes med plast. Hvis hullet har forårsaget alvorlige skade, kan din tandlæge anbefale en krone, som er en tandformet kappe, der placeres over tanden. I tilfælde hvor hullerne har nået tandens pulpa og forårsager betydeligt ubehag eller infektion, kan din tandlæge foreslå en rodbehandling. Dette indebærer at fjerne af den inficerede pulpa, rense tandens indre og forsegle området for at forhindre yderligere infektion. Når huller er for fremskredne, kan det være nødvendigt at trække de relevante tænder ud. Din tandlæge kan også foreslå forebyggende foranstaltninger, såsom ændringer i kosten for at minimere sukkerindtaget eller hyppigere kontrolbesøg.
QUIZ OM MUNDSUNDHED
Tag vores test om mundsundhed for at få mest muligt ud af din mundplejerutine.
QUIZ OM MUNDSUNDHED
Tag vores test om mundsundhed for at få mest muligt ud af din mundplejerutine.
Denne artikel har til formål at fremme forståelsen og viden om generelle emner inden for mundhygiejne. Den er ikke beregnet til at erstatte professionel rådgivning, diagnose eller behandling. Søg altid råd hos din tandlæge eller andet kvalificeret sundhedspersonale, hvis du har spørgsmål vedrørende en medicinsk tilstand eller behandling.
Ofte stillede spørgsmål:
Kan man blege tænderne, hvis man har følsomme tænder?
Man kan godt blege tænderne, selvom man har følsomme tænder, men det er vigtigt at være forsigtig. Tandblegning kan øge følsomheden, især hvis man allerede har følsomme områder. Konsulter altid din tandlæge, inden du påbegynder en blegningsbehandling, for at sikre dig, at din emalje kan tåle det, og for at drøfte de sikreste muligheder.
Kan huller i tænderne hele uden behandling?
Tidlige stadier af huller i tænderne kan nogle gange heles af sig selv, hvis du opretholder god mundhygiejne og bruger fluor regelmæssigt. Disse indledende angreb har muligvis endnu ikke dannet et hul, og med korrekt pleje – såsom at børste tænder to gange dagligt med fluorholdig tandpasta og undgå sukkerholdige snacks – kan tandoverfladen komme sig. Når der først er dannet huller i tænderne, kan de dog ikke hele sig selv og skal i stedet repareres af en tandlæge med en fyldning.
Hvad er forskellen mellem caries og syreskader?
Caries skyldes syrer fra bakterier, der danner huller i tænderne, mens syreskader (erosion) skyldes syrer fra mad, drikkevarer eller maven, der slider på tandoverfladen. Begge fører til tab af mineraler, men har forskellige årsager og effekter.