Hvad er karies? Årsager & forebyggelse

Hvis bakteriebelægninger får lov til at sætte sig på tandoverfladen for længe, kan der udvikles karies/caries. Hver gang man indtager sukker, vil bakterierne danne syre, som vil opløse den hårde emalje. I timerne efter et syreangreb vil mineraler fra spyttet prøve at genopbygge emaljeoverfladen til en intakt emalje. Såfremt sukkerindtaget bliver for hyppigt eller bakteriebelægningerne for tykke, kan genopbygningen ikke holde trit med opløsningen og resultatet er et begyndende kariesangreb.

Såfremt det begyndende kariesangreb ikke behandles med i tide med effektiv fjernelse af bakteriebelægninger og fluor vil emaljeoverfladen ”falde sammen” og et mikroskopisk krater dannes. Dette kaldes populært for et hul. Huller kan opstå forskellige steder på tanden:

Karies/Caries udvikler sig hyppigst på kindtændernes tyggeflader, på tandfladerne mellem tænderne og langs tandkødsranden.

• Karies opstår hyppigst i kindtændernes tyggeflader. Især hvis tyggefladerne har dybe furer (fissurer) hvor plak kan få lov til at sætte sig uforstyrret. Det er derfor vigtigt at børste tyggefladerne grundig hver gang. Har man særlige dybe furer, kan tandlægen/tandplejeren foreslå at ”fissurforsegle” dem. Dette foregår ved at fylde plastmateriale i furerne, så det bliver lettere at holde rent.
• Karies opstår let på tandfladerne i mellemrummene, fordi det er særlig vanskeligt at komme til med tandbørsten her. For at undgå at få kariesangreb imellem tænderne, er det vigtigt at supplere sin tandbørstning med jævnligt brug af tandtråd eller tandstikker.
• Langs tandskødsranden kan der let opstå karies, hvis man ikke får børstet helt rent hver gang. Vær derfor omhyggelig med at få børstet grundigt langs tandkødsranden på alle tænder – både på ydre- og indersider.
• Med alderen vil tandkødet trække sig tilbage og blotlægge dele af rodoverfladen.
• Rodoverfladen er ikke dækket af hård emalje og er derfor mere sårbar for kariesangreb. Vær derfor opmærksom og særlig omhyggelig, hvis du har blottede rodoverflader.
• Hvis huller ikke behandles med en fyldning, vil tilstanden nemt fortsætte og forårsage betændelse i tandens nerve. Nervebetændelse giver kraftige smerter og kan medføre at man får en tandbyld. Nervebetændelse eller rodspidsbetændelse behandles med en rodbehandling. Såfremt dette ikke behandles i tide kan tanden være så ødelagt, at den ikke kan bevares.

Det er vigtigt at behandle begyndende kariesangreb, så de ikke får lov at udvikle sig. Begyndende kariesangreb behandles med grundig fjernelse af bakteriebelægninger suppleret med lokal fluorbehandling. Fluor hjælper spyttes mineraler til at genopbygge den tabte tandsubstans. Det er vigtigt at holde området fri for bakterier med effektiv tandbørstning og brug af tandtråd/tandstikker.

En vis misfarvning af emaljen kan blive et livsvarigt spor efter dette kariesangreb. Det er vigtigt at komme jævnligt til kontrol for at sikre at kariesangrebet ikke udvikler sig.

Har man først fået hul i en tand, skal der ofte laves en fyldning. Formålet er at forhindre hullet i at blive større, men også at genoprette den normale funktion og form. Når tandlægen laver en fyldning, fjernes den syge, ødelagte tandsubstans og området renses, så der kun er sund tandsubstans tilbage. Derefter fyldes hullet med et fyldningsmateriale. Materialer til fyldninger kan bestå af plast, glasionomer, guld og porcelæn.

Plast fås i samme farve som tanden og anvendes derfor i fyldninger som er synlige, f.eks. på fortænder. Plastfyldninger lægges også på små og store kindtænder, især hvor tykketrykket ikke er så stort og hvor der ikke slides så kraftig. Plastfyldninger kan med tiden blive misfarvet af kaffe, te eller tobak.

Glasionomer er et fyldningsmateriale der er velegnet til mælketænder og behandling af rodkaries, fordi det ikke tåler så højt et tyggetryk. Desuden afgiver glasionomer fluor og minimerer risikoen for udvikling af karies.

Porcelæn kan anvendes især som indlæg ved store destruktioner i kindtænderne. Porcelænsindlægget fremstilles på et dentallaboratorium efter et aftryk af tænderne, som tandlægen tager ved første besøg. Ved næste besøg bliver porcelænsindlægget cementeret/limet fast med en speciel lim. Porcelænsindlægget indfarves individuelt så det passer helt til tandens farve.

Forebyggelse af karies kræver god mundhygiejne og gode kostvaner.

• Børst tænder mindst to gange om dagen og rens tandmellemrummene hver dag
• Brug altid fluortandpasta. Fluor hjælper til at forhindre at emaljen går i opløsning og genopbygger sammen spyttes mineraler små begyndende kariesanbreb. Spørg på tandlægeklinikken om du har brug for mere fluor.
• Gå regelmæssigt til tandlægen/tandplejeren. Forebyggende behandling hjælper dig med at undgå tandproblemer og med at begrænse eventuelle problemer.
• Spis en ernæringsmæssig rigtig sammensat kost og begræns indholdet af kulhydrater (sukkerstoffer). Søde sager bør spises i forbindelse med de normale måltider. Det begrænser antallet af gange, hvor tænderne utsættes for syre.

Hel og sund tand	Karies på et tidligt stadie	Karies på et fremskredent stadium