gruppe venner, der spiser is
Badge field

Årsager til isninger i tænderne

Published date field

Hvad forårsager isninger i tænderne?

Tandfølsomhed rammer mange mennesker, men mange ved ikke, hvad isninger i tænderne er, og hvorfor man får isninger i tænderne. Ofte forårsages det af, at man spiser eller drikker noget varmt, koldt, sødt eller syrligt. Under normale omstændigheder er tandens underliggende dentin (det lag, der ligger lige rundt om nerven) dækket af tandkronens emalje og tandkødet omkring tanden. Med tiden kan emaljelaget blive tyndere og dermed yde mindre beskyttelse. Tandkødet kan også trække sig tilbage, så den underliggende dentin på rodoverfladen blottes.

Dentinen indeholder et stort antal kanaler eller kanaler, som går fra tandens yderside til nerven i tandens midte. Når dentinen blottes, kan disse kanaler blive påvirket af temperaturforandringer og visse fødevarer. Her er et billede af, hvordan dentinkanalerne ser ud i et mikroskop:

Microscopicviewofdentin

På billedet ses dentinkanalerne som de ser ud, når de er åbne. Ved anvendelse af en specialudviklet tandpasta kan man blokere dentinkanalerne, så du slipper for isninger og smerte, når du indtager varme eller kolde fødevarer.

Blottelse af dentinen kan ske af flere årsager. Nogle af de mest almindelige årsager er:

  • Tilbagetrækning af tandkødet på grund af alder eller forkert tandbørstning

  • Syreholdige drikkevarer, som forårsager nedbrydning af emaljen og blottelse af dentinen

  • Tænderskæren

  • Forkert børsteteknik og/eller børstning mere end tre gange om dagen kan forårsage tab af emalje

  • Tandkødsbetændelse, som kan føre til, at tandkødet trækker sig tilbage

  • En knækket tand eller en tand, der er slået en flig af, kan blotte dentinen

Derudover kan visse tandbehandlinger forårsage følsomme tænder og/eller følsomme tandhalse. Behandlinger som tandblegning, professionelle tandrensninger eller montering af bøjle har i visse tilfælde ført til følsomhed under eller efter indgrebet. Det er også muligt at opleve isninger i tænderne efter en fyldning.

Hvad kan jeg gøre ved det?

Konstante isninger i tænderne kan være meget generende i hverdagen. Derfor er det første skridt til at gøre noget ved isninger at finde ud af, hvad årsagen er – det kan en tandlæge eller tandplejer hjælpe dig med. Hvis følsomheden skyldes blottet dentin, kan du selv iværksætte visse tiltag, ligesom din tandlæge og tandplejer også kan hjælpe dig med at mindske isningerne.

  • Velegnet tandbørste: Vælg en blød tandbørste, så dens børstehår ikke trykker for hårdt på emaljen og tandkødet, da dette slider unødvendigt på begge.

  • Korrekt børsteteknik: Sørg for at børste tænder med små roterende bevægelser og ikke trykke den for hårdt ned mod tanden, så du slider på emaljen. Du bør ikke føre tandbørsten på tværs hen over tandkronen og langs tandkødsranden. Dette kan nemlig bevirke, at tandkødet trækker sig tilbage. Sker dette, er dentinen blottet, hvilket kan føre til isninger i tænderne og nødvendig behandling.

  • Velegnet tandpasta: Vælg en tandpasta specielt udviklet til følsomme tænder og til lindring af isninger i tænderne, f.eks. Colgate Sensitive INSTANT Relief. Fluorlakering: Hvis du er hårdt ramt, kan din tandlæge og tandplejer smøre en højfluorid lak på dine tænder, der skaber en beskyttende hinde. Behandlingen skal gentages for et optimalt resultat, så det mest effektive og billige alternativ er tandpasta, som f.eks Colgate Sensitive INSTANT Relief.

  • Undgå sygeholdige fødevarer: Syren fra fødevarer angriber emaljen. Tandlægeforeningen anbefaler derfor at fravælge fødevarer med et natuligt højt syreniveau såsom citron og juice, så du undgår syreskader (erosion). Hvis du ikke kan undvære disse, prøv at drikke dem gennem et sugerør, så syrens kontakt med tænderne mindskes så meget som muligt, og skyld munden med vand straks derefter.

  • Plastfyldning eller forsegling: Hvis patienten er meget plaget af smerter, kan tandlægen også foreslå at lægge en plastfyldning på tænderne.

Genetikkens rolle i tandfølsomhed

Følsomme tænder er som regel ikke arvelige. Til gengæld er parodontitis, der kan føre til tilbagetrukket tandkød, arveligt. Tilbagetrukket tandkød blotter tandstenen/dentinen, hvilket kan føre til øget risiko for overfølsomhed og isninger i tænderne.

Kostfaktorer, der bidrager til tandfølsomhed

En sund og alsidig kost bidrager generelt til god mundhygiejne. Tandsygdomme som betændelse i tandkødet eller parodontitis kan også være årsager til, at tandkødet trækket sig tilbage, hvilket blotter dentinen giver følsomme tandhalse.

Hvis du lider ofte eller konstant lider af isninger i tænderne, bør du undgå syreholdige føde- og drikkevarer. Som nævnt foroven, gælder det fødevarer som citron, der har et naturligt indhold af syre. Men også søde drikkevarer kan indeholde meget syre. Det gælder eksempelvis sodavand, juice, smoothies, iste, saft og også nogle former for te.

Drikker du sodavand i løbet af dagen, er det ikke en god idé at drikke mange små slurke af syreholdige drikkevarer i løbet af dagen, da tænderne så hele tiden kommer i kontakt med syre. Hvis du har drukket eller spist noget syreholdigt, er det godt at drikke noget vand og/eller skylle munden med vand bagefter. Faktisk er det ikke hensigtsmæssigt at børste tænder lige bagefter, da emaljen vil være svækket af syren. Så skyl først munden, og vent derefter 20-30 minutter med tandbørstningen.

Naturlige midler mod tandfølsomhed

Hos Colgate har vi flere typer tandpasta til hurtig lindring af isninger i tænderne. De indeholder bl.a. den klinisk dokumenterede PRO-ARGIN-teknologi, der lukker dentinkanalerne og på den måde blokerer for smerten fra isninger i tænderne forårsaget af særligt kolde og varme fødevarer. Sidst, men ikke mindst, kan du skifte din almindelige tandbørste ud med en elektrisk, der har en særlig indstilling til følsomme tænder.

$altImage

Ønsker du flere tips om mundpleje sendt direkte til din indbakke?

Tilmeld dig nu

Denne artikel er beregnet til at fremme kendskabet til og viden om generelle helbredstilstande i munden. Den er ikke beregnet til at erstatte professionel rådgivning, diagnose og behandling. Få altid rådgivning hos din tandlæge eller anden kvalificeret medarbejder i sundhedsvæsenet, hvis du har spørgsmål vedrørende en medicinsk lidelse eller behandling.