På tandpastahylderne i supermarkederne er der mange produkter, der hævder at være den bedste tandpasta til tandblegning. Men tandblegningsprodukter varierer så meget med hensyn til aktive ingredienser og fordele, at det kan være svært at træffe et informeret valg. Uanset om du bare ønsker at få et lysere smil, eller om du har bemærket, at dine tænder ikke er lige så hvide som tidligere, kan det hjælpe dig med at indsnævre dine muligheder at forstå forskellen mellem alle disse tandblegningsprodukter. Læs videre for at finde ud af, hvilke fem ting du bør kigge efter i en god tandpasta til tandblegning, hvilken Colgate-tandpasta til tandblegning der er bedst at købe, og hvor lang tid det tager at gøre dit smil lysere ved hjælp af tandpasta til tandblegning.

1) Aktive ingredienser

Den største forskel mellem tandblegningsprodukter er deres aktive ingrediens. Der findes to grundlæggende typer produkter, som hver især bruger forskellige nøgleingredienser:

Tandpasta, der fjerner overfladepletter

Tandpasta, der fjerner overfladepletter, gør tænderne hvidere ved hjælp af slibende ingredienser, der i bund og grund polerer tænderne. De ændrer ikke selve farven på dine tænder, men de kan fjerne noget af misfarvningen. Husk, at selvom der ikke er tilsat blegemidler, kan brugen af tandpasta til pletfjernelse over tid medføre tandfølsomhed, da de slibende ingredienser stadig kan slide på tandemaljen.

Tandpasta og gele med blegemiddel

Hvis du ønsker et virkelig strålende smil, kan du vælge en tandpasta med et blegemiddel såsom peroxid. Disse giver normalt hurtigere resultater sammenlignet med dem, der kun fjerner overfladiske pletter. Hvis du bruger blegende tandpasta i længere tid, kan dine tænder dog blive følsomme, så hvis du mærker, at din tænder bliver ekstra følsomme, bør du stoppe med at bruge den.

Nogle af de aktive ingredienser, du kan kigge efter, når du vælger en tandpasta med blegende virkning, er fluor, natriumlaurylsulfat, hydrogenperoxid og carbamidperoxid. Jo højere indholdet af hydrogenperoxid er, desto stærkere er tandpastaens blegende effekt – men det betyder også, at der er større risiko for irritation eller følsomme tænder ved fortsat brug.

2) Emaljebeskyttelse

Når dine tænder er blevet hvide, kan du bruge en tandpasta, der styrker og beskytter emaljen, så tænderne beholder den lyse farve. Ved at styrke svagere områder på tænderne gør emaljebeskyttende tandpasta det sværere for pletter at trænge ind og gøre tænderne gule. En beskyttende tandpasta er et ideelt plejeprodukt, der hjælper dine tænder med at forblive hvide og lyse. Mellem tandblegninger bør du vælge en tandpasta, der er udviklet til at styrke og beskytte emaljen – dette kan også hjælpe, hvis dine tænder ofte er følsomme, når du bruger tandblegende tandpasta eller får dine tænder bleget.

3) Fluor

En god tandpasta til tandblegning indeholder altid fluor. Fluor er et naturligt forekommende mineral, der styrker tændernes emalje. Nogle af fordelene ved at bruge en fluortandpasta er, at:

  • den heler og genopretter mineralerne i emaljen

  • den hjælper med at bevare tandemaljens mineraler i længere tid

  • den modvirker de tidlige tegn på huller i tænderne 

  • den forhindrer væksten af skadelige bakterier i munden.

Nogle mennesker vælger at bruge en fluorfri tandpasta, men disse formler beskytter ikke tænderne mod huller, hvilket betyder, at du har større risiko for at få huller i tænderne.

4. Tandkødsbeskyttelse

Ud over emaljebeskyttelse er det også et godt tegn, hvis din tandpasta beskytter tandkødet. Det kan være en god ide at bruge tandpasta, der beskytter tandkødet, hvis dine tænder er følsomme – hvilket kan være en bivirkning ved brug af tandpasta med blegemiddel. For eksempel fjerner blegende tandpasta med kaliumnitrat både overfladiske pletter og hjælper med at forhindre følsomhed.

5. Formler uden slibende effekt

Den bedste whitening tandpasta til misfarvede tænder er en tandpasta, der er udviklet til at fjerne overfladiske pletter. Disse tandpastaer har dog en tendens til at være mere slibende for tandemaljen end tandpastaer uden blegende virkning, da de slibende ingredienser er gode til at polere emaljen og få den til at skinne igen. Hvis du er bekymret for din emalje, findes der ikke-slibende formler, der er mere skånsomme mod tænderne og som ved fortsat brug stadig giver dig et lysere smil. For eksempel giver formlen i Colgate Max White Ultra Active Foam en ikke-slibende blegning af dybe pletter på tænderne forårsaget af mad og drikke, og den påvirker ikke emaljen negativt ved daglig brug.

Andre fordele

Du har nok ikke tid til at bruge flere produkter, hver gang du børster tænder, og derfor har den bedste tandpasta til hvide tænder også andre fordele, såsom beskyttelse mod huller i tænderne og friskere ånde, mens den hjælper med at forbedre tandkødets sundhed. Sørg for, at den tandpasta til tandblegning, du vælger, indeholder fluor, hvilket forhindrer huller i tænderne, samt et mildt slibemiddel, såsom natriumlaurylsulfat, for at hjælpe med at holde tænderne rene og fri for pletter.

Tandlægeforeningen anbefaler, at du konsulterer en tandlæge, inden du begynder at bruge et blegemiddel, da den anbefalede behandling afhænger af dine individuelle omstændigheder. For eksempel kan kroner og fyldninger påvirke blegemidlets virkning, og derfor bør du tale med din tandlæge om de bedste aktive ingredienser og den bedste metode til at få et hvidere smil.

Blegning af følsomme tænder

Det er rigtigt, at den mest almindelige bivirkning ved blegende ingredienser kan være mild følsomhed i tænderne. Hvis du lider af ømme tænder og tandkød efter at være skiftet til en blegende tandpasta, har du muligvis brug for en tandpasta med mildere aktive ingredienser. Prøv at skifte til en tandpasta, der fjerner overfladiske pletter, i stedet for en blegende tandpasta, eller find en blegende tandpasta, der er udviklet til følsomme tænder, så du kan få fordelene ved en blegende tandpasta uden ubehag. Du kan også skifte mellem at bruge en blegende tandpasta og en tandpasta til følsomme tænder for at få det bedste fra begge verdener.

Andre metoder til tandblegning

Selvom du bruger den bedste tandpasta til tandblegning, er det ikke sikkert, at du får det ønskede resultat. I så fald kan du altid besøge din tandlæge for at få en professionel tandblegning – disse behandlinger er sikre, når de udføres af en professionel tandlæge, og giver dig fantastiske resultater. Du kan også vælge en tandblegning til hjemmebrug og prøve nogle andre produkter sammen med din tandblegende tandpasta.

Professionel blegningsbehandling

Din tandlæge kan fortælle dig om de tandblegningsbehandlinger, klinikken tilbyder. Den mest almindelige mulighed er professionel blegning ved hjælp af en specialfremstillet mundskinne, som du bærer over tænderne. Din tandlæge påfører blegemidlet på mundskinnen, som du derefter bærer i cirka en time – og processen kan gentages, indtil du opnår den ønskede hvidhed. Alternativt kan du vælge laserblegning. Denne blegningsbehandling er hurtig og giver gode resultater, da laseren kan forstærke de aktive ingredienser i blegemidlet, men det er normalt den dyreste løsning. Begge disse løsninger bruger et meget stærkere blegemiddel, end du nogensinde vil finde i en blegende tandpasta, så derfor er resultaterne gode. Hvis dine tænder er følsomme, er det dog muligt, at du kommer til at opleve ubehag eller irritation efter behandlingen.

Blegning hjemme

Hvis du foretrækker tandblegning hjemme​, er der mange muligheder. Du kan få et blegesæt til hjemmebrug hos din tandlæge, eller du kan vælge en af blegeløsningerne fra Colgate, såsom vores LED Whitening Kit eller vores Overnight Whitening Pen. Vi har mange produkter, der giver dig fantastiske resultater og et strålende smil. Når du bleger dine tænder derhjemme med produkter som disse, skal du altid følge anvisningerne på emballagen – produktet må ikke sidde på tænderne længere end anbefalet, og det må kun bruges så ofte som anbefalet. Hvis du føler smerte eller ubehag under din hjemmeblegning, skal du straks stoppe med at bruge produktet og bruge en tandpasta til følsomme tænder i et par dage efter.

Er blegende tandpasta en sikker løsning?

Der er ingen sikkerhedsrisici ved blegende tandpasta, men overforbrug af produkter med blegende effekt kan føre til følsomme tænder og irritation i tandkødet. Hvis dine tænder føles ubehagelige eller følsomme efter tandbørstning med blegende produkter, er det et tegn på, at du bør bruge dem mindre ofte eller stoppe med at bruge dem helt. Det er også en god ide at finde en tandpasta, der indeholder ingredienser, der beskytter emaljen i tillæg til at blege tænderne – f.eks. natriumfluorid, tinfluorid eller calciumphosphat. De fleste typer af blegende tandpasta, der kan købes i håndkøb, er sikre at bruge to gange om dagen, når du børster i 2 minutter, men sørg altid for at følge instruktionerne på emballagen.

3 Colgates anbefaling til blegende tandpasta

Når du køber en blegende tandpasta​​, skal du altid sikre dig, at den kommer fra et anerkendt mærke.​ Colgate tilbyder et bredt udvalg af tandpasta til tandblegning, men her er tre af vores favoritter:

Max White Ultimate Radiance

Colgate Max White Ultimate Radiance er vores mest avancerede tandpasta til tandblegning til dags dato – den kan fjerne 15 års dybtliggende pletter* og gør dit smil hvidere med det samme*. Denne emaljevenlige tandpasta er udviklet på baggrund af forskning i blegning og har en dobbelt farvekorrigerende virkning, så både overfladen af dine tænder og lagende derunder bleges. De optiske lysstoffer i formlen reflekterer blåt lys for at give dig øjeblikkeligt* hvidere tænder, mens formlen, der virker under emaljeoverfladen, fjerner dybtliggende pletter*, så du får et strålende smil.

Max White Ultra Active Foam

Colgate Max White Ultra Active Foam er en tandpasta, der gør tænderne hvidere på kun 3 dage**. En almindelig tandpasta til hvidere tænder fjerner overfladiske pletter, men Max White Ultra Active Foam bruger en dyb iltende virkning til sikkert at trænge ind i tandemaljen og fjerne de dybere pletter, der skyldes mad og drikke. Den ikke-slibende formel sikrer, at tandpastaen er skånsom mod din tandemalje og kan anvendes to gange om dagen uden sikkerhedsrisici. Den forebygger også fremtidige pletter og giver dig et strålende smil.

Total Advanced Whitening

Colgates tandpasta Total Advanced Whitening fjerner overfladiske pletter bedre*** end almindelig tandpasta med fluor uden blegende virkning. Den giver 24 timers bakteriebeskyttelse i hele munden***, bekæmper plakbakterier 3 gange mere effektivt end almindelig tandpasta med fluor*** og har yderligere fordele, såsom beskyttelse af tandkød og tandemaljen samt frisk ånde.

Hvor lang tid tager det at blegne tænderne med blegende tandpasta?

Folk spekulerer ofte på, hvor hurtigt de vil kunne se resultaterne, når de begynder at bruge tandpasta med blegende virkning regelmæssigt. Det afhænger virkelig af, hvilken tandpasta med blegende virkning, du vælger, og de aktive ingredienser, den indeholder. For eksempel kan nogle tandpastaer med blegende virkning fra Colgate fjerne overfladiske pletter inden for tre dage eller give en øjeblikkeligt blegende effekt med dobbelt farvekorrigerende virkning. Generelt tager det dog omkring to til seks uger, før en tandpasta med blegende virkning får tænderne til at se hvidere ud. Tandpastaens blegende effekt er normalt diskret og giver ikke lige så dramatiske resultater som en professionel blegningsbehandling hos tandlægen. 

Husk, at det, du spiser og drikker, kan have stor indflydelse på farven på dine tænder. Så selvom du bruger den bedste tandpasta til blegning to gange om dagen, kan du måske ikke se den samme forskel som en person, der generelt undgår fødevarer, der farver tænderne, såsom te, kaffe, mørke frugter og karryretter.

Tandblegning er ikke permanent, resultaterne varierer, og det kræver fortsat behandling eller løbende brug af tandpasta med blegende virkning at forhindre overfladiske pletter. Tænderne misfarves med tiden på grund af det, du spiser og drikker, livsstilsvalg som f.eks. rygning samt den naturlige aldringsproces. 

Tandpasta med blegende virkning er sikker for hele familien, men det skader aldrig at tale med din tandlæge om mulighederne for et hvidere smil. Ved at se på ingredienslisten og undersøge fordelene kan du finde den bedste tandpasta til blegning eller en godkendt blegningsbehandling, der passer til dig. Sørg altid for at have en grundig rutine til mundhygiejne, og gå til tandlægen regelmæssigt for at få tjekket tænderne og få dem renset professionelt – det er den bedste måde at bevare dit hvide og sunde smil!

*Den øjeblikkelige effekt er midlertidig. Pletter forårsaget af mad og drikke mindskes ved 4 ugers kontinuerlig brug.

**Pletter forårsaget af mad og drikkevarer sammenlignet med fluortandpasta.

***Sammenlignet med fluortandpasta uden blegende virkning.

***Overlegen reduktion af bakterier på tænder, tunge, kinder og tandkød sammenlignet med ikke-antibakteriel fluortandpasta ved daglig brug 2 gange om dagen i 4 uger.

***Sammenlignet med fluortandpasta (1450 ppm) ved fortsat brug i 3 måneder.

QUIZ OM MUNDSUNDHED

Hvad gemmer sig bag dit smil?

Tag vores test om mundsundhed for at få mest muligt ud af din mundplejerutine.

QUIZ OM MUNDSUNDHED

Hvad gemmer sig bag dit smil?

Tag vores test om mundsundhed for at få mest muligt ud af din mundplejerutine.

Denne artikel har til formål at fremme forståelsen og viden om generelle emner inden for mundhygiejne. Den er ikke beregnet til at erstatte professionel rådgivning, diagnose eller behandling. Søg altid råd hos din tandlæge eller andet kvalificeret sundhedspersonale, hvis du har spørgsmål vedrørende en medicinsk tilstand eller behandling.

Ofte stillede spørgsmål:

  • Er tandblegning skadeligt for tænderne?

Tandblegning er generelt sikkert, når det udføres af en tandlæge. Dog kan hjemmebehandlinger eller uregulerede behandlinger være skadelige. Efter blegningen kan du opleve midlertidig følsomhed eller irritation i tandkødet. For at opnå de bedste resultater og få en sikker behandling bør du altid konsultere din tandlæge og undgå at overdrive brugen af blegningsbehandlinger.

  • Hvor lang tid tager det at få hvide tænder?

Med professionel hjemmeblegning tager det normalt omkring 14 dage at opnå et langvarigt, naturligt resultat, selvom nogle mennesker ser resultater på så lidt som 9–10 dage. Blegning på tandklinikker kan give synlige resultater på omkring 2 timer. Den præcise tid afhænger af udgangspunktet og den metode, der anvendes. Hjemmeblegning behandler både forsiden og bagsiden af tænderne for et mere æstetisk resultat.

  • Hvor meget koster det at få tænderne bleget?

Tandblegning på klinikken koster typisk mellem 2.350 og 3.495 kroner i Danmark. Det er dyrere end hjemmeblegning, da behandlingen udføres af en tandlæge eller tandplejer på klinikken. Priserne kan variere afhængigt af udbyderen og den specifikke behandling.