Man får følsomme tænder, når den hårde emalje på ydersiden af tænderne slides ned. Tilstanden kaldes også dentinhypersensitivitet eller emaljeerosion. Den bløde dentin, der ligger under tandemaljen, indeholder mikroskopiske kanaler, der kaldes tubuli, og når emaljen slides væk eller beskadiges, bliver dentinen udsat for ydre påvirkninger. Tubuli, som lader væske strømme igennem, påvirkes af både varme og kulde, hvilket får nerverne i tanden til at blive følsomme og forårsager smerter. Du kan også opleve følsomme tænder, hvis dit tandkød trækker sig tilbage, så tandrødderne bliver blotlagte.
Den bedste måde at finde ud af, hvorfor du har følsomme tænder, er at få problemet undersøgt hos en tandlæge. Tandlægen kan se efter tegn på blotlagt dentin og fastslå, hvad den egentlige årsag til følsomheden er. Nogle gange skyldes tandfølsomhed huller i tænderne eller tandkødssygdomme – disse kan behandles for at afhjælpe følsomheden. Andre gange skyldes følsomheden, at emaljen er gået tabt på grund af slid eller erosion, eller at tandkødet har trukket sig tilbage og blotlagt rødderne.
Du vil muligvis opleve en kort, skarp smerte eller ubehag, når du tygger, bider eller spiser mad, der lægger tryk på tænderne. Smerten kan være endnu mere mærkbar, hvis det, du spiser, er særligt varmt, koldt eller sukkerholdigt. Dine tænder kan være følsomme over for tandbørstning eller endda den kolde luft udenfor.
Hvis du bestiller en tid hos din tandlæge på grund af følsomme tænder, vil tandlægen muligvis stille dig nogle spørgsmål om det ubehag, du føler, og hvornår smerten opstår. Der kan f.eks. blive spurgt om følgende:
Når tandlægen har fået flere oplysninger, kan du forvente at få foretaget en visuel undersøgelse og muligvis en røntgenundersøgelse af din mund.
Din tandlæge kan hjælpe dig med at finde den bedste behandling mod følsomme tænder, afhængigt af årsagen til problemet. Søg altid hjælp hos en tandlæge – forsøg ikke selv at stille en diagnose. Følsomme tænder kan være et tegn på et underliggende problem, og kun en tandlæge kan fortælle dig, hvad der egentlig er galt. Vi gennemgår nu nogle måder, hvorpå følsomme tænder kan behandles hos tandlægen, og giver nogle tips til, hvad du kan prøve derhjemme.
Hvis dine tænder kun er let følsomme, kan du ofte behandle følsomheden derhjemme ved at foretage et par enkle ændringer i din livsstil og forbedre din mundplejerutine. Her er nogle enkle ting, du kan prøve:
Hvis du har forsøgt at behandle følsomme tænder derhjemme og stadig oplever ubehag efter et par uger, bør du bestille en tid hos din tandlæge. Tandlægen kan undersøge, om der er underliggende tandproblemer, og foreslå den bedste behandling af tandfølsomhed til dig.
Følsomme tænder kan behandles, men behandlingen afhænger af årsagen til følsomheden. Hvis du har forsøgt at behandle tandfølsomheden derhjemme, og den fortsætter, bør du bestille tid hos din tandlæge, da der kan være et underliggende problem, der kræver behandling.
Det afhænger af, hvad årsagen til følsomheden er. Hvis du for nylig har fået dine tænder bleget, kan tænderne være følsomme et par dage efterfølgende. Hvis du for nylig har fået en fyldning, kan dine tænder være følsomme i ca. en uge. Hvis din tandfølsomhed er vedvarende, eller der ikke er nogen klar årsag, bør du tale med din tandlæge om mulige årsager.
Den bedste behandling af følsomme tænder afhænger af, hvad der forårsager følsomheden. Ved huller i tænderne skal du have en fyldning eller en krone. Ved tandkødsbetændelse vil følsomheden muligvis lette, når du har fået en grundig rensning og forbedret din mundhygiejne. Ved vigende tandkød eller syreskader kan det være nødvendigt med limning eller en tandkødstransplantation for at løse problemet.
Denne artikel har til formål at fremme forståelsen og viden om generelle emner inden for mundhygiejne. Den er ikke beregnet til at erstatte professionel rådgivning, diagnose eller behandling. Søg altid råd hos din tandlæge eller andet kvalificeret sundhedspersonale, hvis du har spørgsmål vedrørende en medicinsk tilstand eller behandling.
QUIZ OM MUNDSUNDHED
Tag vores test om mundsundhed for at få mest muligt ud af din mundplejerutine.
QUIZ OM MUNDSUNDHED
Tag vores test om mundsundhed for at få mest muligt ud af din mundplejerutine.