Indholdsfortegnelse

  • 5 hurtige løsninger på vedvarende dårlig ånde
  • Langvarig lindring
  • Naturlige midler mod dårlig ånde
  • Yderligere tips til forebyggelse af dårlig ånde
  • Professionelle behandlinger mod dårlig ånde

De vigtigste pointer

  • Dårlig ånde, også kaldet halitose, er et almindeligt problem, der rammer hver fjerde person regelmæssigt.
  • Hurtige, midlertidige løsninger på dårlig ånde omfatter brug af sukkerfri pastiller, at drikke vand (for at modvirke mundtørhed), at tygge sukkerfrit tyggegummi (for at stimulere spytproduktionen), at bruge mundspray og at skylle med mundskyl.
  • Ved vedvarende dårlig ånde er det nødvendigt med langsigtede løsninger. Det er vigtigt at opsøge en tandlæge for at fastslå den underliggende årsag, som kan være dårlig mundhygiejne, tandkødsbetændelse eller andre problemer.
  • Naturlige midler til at bekæmpe dårlig ånde omfatter at drikke vand, ananassaft, mælk eller grøn te samt at spise persille, yoghurt, æbler eller appelsiner.
  • Den bedste måde at forebygge dårlig ånde på er at opretholde god mundhygiejnerutine, som omfatter tandbørstning to gange om dagen, brug af tandtråd, brug af en tungeskraber og regelmæssige tandlægebesøg.
  • Professionelle tandbehandlinger kan afhjælpe de grundlæggende årsager som plak, tandsten, huller i tænderne eller tandkødsbetændelse for at fjerne dårlig ånde helt.

Dårlig ånde er et almindeligt problem, som mange mennesker oplever fra tid til anden. Ifølge retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen på sundhed.dk er dårlig ånde især almindelig om morgenen, fordi nedsat spytproduktion, mens man sover, gør, at affaldsstoffer hober sig op i munden. Mens midlertidig dårlig ånde er normalt, kan vedvarende dårlig ånde påvirke din selvtillid – især på arbejdspladsen. Vil dine kolleger lægge mærke til det ved det næste møde? Vil din dårlige ånde give et dårligt førstehåndsindtryk på din potentielle nye chef under en jobsamtale? Kan din dårlige ånde ændre forløbet af din karriere? Hvis du leder efter en kur mod dårlig ånde, så læs videre for at lære, hvordan du stopper dårlig ånde, hvad årsagerne til dårlig ånde er, og nogle naturlige midler, du kan prøve for at fjerne vedvarende dårlig ånde.

1. Tag en sukkerfri pastil

Sukkerfri pastiller kan bruges til at friske ånden op inden vigtige forretningsmøder. De virker måske ikke som en kur mod dårlig ånde, men de dækker lugten og giver dig en midlertidig mintfrisk ånde. Og da pastillerne er små, er de nemme at have med i lommen.

Du kan bruge pastiller ofte, så længe du vælger en sukkerfri variant. Pastiller, der indeholder sukker, kan bidrage til huller i tænderne og andre tandproblemer.

2. Drik vand

Vedvarende dårlig ånde kan skyldes mundtørhed, hvilket betyder, at din mund ikke producerer nok spyt. Spyttet skyller madrester væk, som ellers kan give dårlig ånde, og uden tilstrækkeligt spyt bliver disse rester siddende og fører til dårlig ånde.

At drikke vand inden et møde eller en jobsamtale er en hurtig løsning på dette problem. Til længere møder kan du tage en vandflaske med, så du kan drikke lidt vand undervejs og holde dårlig ånde på afstand.

3. Tyg sukkerfri tyggegummi

Sukkerfri tyggegummi er endnu et middel mod dårlig ånde. Tyggegummi stimulerer spytproduktionen, og det kan hjælpe med at friske ånden op, hvis lugten skyldes mundtørhed. Duften fra tyggegummiet vil hjælpe med at overdøve den underliggende lugt, især hvis du vælger stærkt duftende varianter som pebermynte.

4. Brug mundspray

Mundspray er aromatiserede produkter, der kan sprøjtes ind i munden for hurtigt at friske din ånde op. Disse sprays findes i smagsvarianter som kanel og pebermynte, og de er et godt valg, når du har for travlt til at tygge tyggegummi eller drikke et glas vand. Vælg altid en sukkerfri mundspray for at undgå at udsætte dig selv for risikoen for huller i tænderne.

5. Brug mundskyl

Mundskyl kan hjælpe dig med hurtigt at friske ånden op. Denne hurtige løsning virker ved at dræbe de mikroorganismer i munden, der bidrager til dårlig ånde. Duften af mint hjælper også med midlertidigt at overdøve eventuelle underliggende lugte, såsom tobak.

Det kan også være en god idé at have en lille flaske mundskyl i tasken eller skrivebordsskuffen, så du er klar til uventede møder på arbejdet. Skyl blot munden med antibakterielt mundskyl for at få en friskere ånde.

Ofte Stillede Spørgsmål

For selv at tjekke, om du har dårlig ånde, kan du lave en ”slikketest” ved at slikke på indersiden af dit håndled, vente 10 sekunder og derefter lugte til området. Andre effektive metoder er at bruge tandtråd på bageste tænder og lugte til tandtråden, skrabe bagsiden af tungen eller spørge en ven, du stoler på.

Fødevarer og drikkevarer, der forværrer dårlig ånde, omfatter aromatiske syndere som hvidløg, løg og krydderier samt sukker, alkohol, kaffe og proteinrige kostvaner, som fremmer bakterievækst eller skaber lugte, der hænger i ånden.

Dårlig ånde om morgenen er næsten universelt. Mens du sover, falder spytproduktionen dramatisk, hvilket giver lugtfremkaldende bakterier mulighed for at formere sig på tungen og tandkødet.

Denne artikel er beregnet til at fremme kendskabet til og viden om generelle helbredstilstande i munden. Den er ikke beregnet til at erstatte professionel rådgivning, diagnose og behandling. Få altid rådgivning hos din tandlæge eller anden kvalificeret medarbejder i sundhedsvæsenet, hvis du har spørgsmål vedrørende en medicinsk lidelse eller behandling.

QUIZ OM MUNDSUNDHED

Hvad gemmer sig bag dit smil?

Tag vores test om mundsundhed for at få mest muligt ud af din mundplejerutine.

QUIZ OM MUNDSUNDHED

Hvad gemmer sig bag dit smil?

Tag vores test om mundsundhed for at få mest muligt ud af din mundplejerutine.