Gode mundhygiejnevaner skal etableres så tidligt som muligt. Allerede når dit barn er ca. 3 måneder og gummerne begynder at klø, er det dejligt at få dem gnubbet med en lille blød tandbørste. Når den første mælketand begynder at bryde frem i cirka 6 måneders alderen, skal den børstes 2 gange dagligt. Det er vigtigt, at du holder dit barns mælketænder fri for bakteriebelægninger, da du på den måde mindsker risikoen for huller i tænderne.
Lad det være sagt med det samme – det er ikke altid lige nemt at børste et lille barns tænder. De fleste børn synes, det er ubehageligt og prøver alle mulige afledningsmanøvrer for at undgå det. Det kan derfor undertiden være nødvendigt at tage bestemt, men kærligt fat om barnet, når der skal børstes. Akkurat som man vil gøre, hvis barnet ikke vil have skiftet ble eller vasket hår. For at tandbørstningen skal blive så behagelig som muligt for dit barn, er det vigtigt, at du giver dig god tid og ikke gør det, når barnet er for træt. Du kan børste tænderne på et hvilket som helst tidspunkt på dagen. Find det tidspunkt, som passer bedst ind i dit barns rytme.
Mange spædbørn og lidt større børn bruger sut. Det er en helt nomal adfærd, og du skal ikke prøve at forhindre det. At sutte er en helt naturlig refleks, som barnet starter på allerede i fosterstadiet.
Som regel holder børn selv op med at sutte i 3-4 års alderen. I de fleste tilfælde får sutteaktiviteten ingen betydning for kæbernes udvikling og tændernes stilling. Men der findes børn, som har meget svært ved at bryde suttevanen. Børn, der fortsætter med at sutte efter 3-4 års alderen, har risiko for at få problemer med deres tandstilling.
Sutning kan medføre:
Hvis dit barn bruger sutteflaske eller bliver ammet, efter at mælketænderne er brudt frem, skal du være ekstra opmærksom på at undgå huller i tænderne. Huller opstår, når tænderne udsættes for sukker i lange perioder. Da sutteflaskens indhold får lov til at være i munden i lang tid, skal du undgå sukkerholdige drikke i sutteflasken som f.eks. modermælkserstatning, frugtsaft, frugtsaft fortyndet med vand, sukkervand og alle andre søde drikke. Selv det naturlige sukkerindhold i mælk kan give huller i tænderne. Vand er den eneste form for væske, som dit barn kan have i munden i længere tid uden risiko for huller.
Huller i tænderne opstår, når mundens naturlige bakterier tilføres sukker. Bakterierne omsætter sukkerindholdet til syre, som angriber tænderne. Udsættes tænderne for syreangreb tilstrækkeligt ofte, vil der dannes huller. Børn får typisk hul i fortænderne i overmunden, hvis de får sukkerholdige drikke i sutteflasken.
Huller, der ikke bliver behandlet, kan give smerter og være årsag til infektioner som f. eks. tandbylder. Behandlingen af tandbylder kan være omfattende, og undertiden er det nødvendigt at fjerne tanden for at standse infektionen. Hvis ikke infektionen stoppes, kan der komme skader på de blivende tænder, som er under udvikling i kæberne lige under mælketænderne. Hvis du har mistanke om, at dit barn har fået huller, så henvend dig til Børnetandplejen.
Du får en indkaldelse fra Børnetandplejen, når dit barn skal til tandlægen første gang. Det er forskelligt fra kommune til kommune, hvornår man indkalder børnene, men som regel er det omkring 2 års alderen. Hos tandlægen/tandplejeren får du at vide, om dit barns tænder.
QUIZ OM MUNDSUNDHED
Tag vores test om mundsundhed for at få mest muligt ud af din mundplejerutine.
QUIZ OM MUNDSUNDHED
Tag vores test om mundsundhed for at få mest muligt ud af din mundplejerutine.
Denne artikel er beregnet til at fremme kendskabet til og viden om generelle helbredstilstande i munden. Den er ikke beregnet til at erstatte professionel rådgivning, diagnose og behandling. Få altid rådgivning hos din tandlæge eller anden kvalificeret medarbejder i sundhedsvæsenet, hvis du har spørgsmål vedrørende en medicinsk lidelse eller behandling.