Nøglen til at bevare et flot, sundt smil som voksen er en god mundhygiejne. Voksne kan også få huller og tandkødssygdomme. Igennem hele dit voksenliv er det derfor vigtigt at fortsætte med at:
Selvom du synes at du har en god mundhygiejne kan der fra tid til anden optræde problemer. Heldigvis kan din tandlægen oftest hjælpe dig med at løse disse problemer.
Grundige rensninger hos tandlægen eller tandplejeren vil fjerne de fleste udvendige misfarvninger, der stammer fra farvestoffer i mad eller tobak. Der findes tandpasta, der er specielt beregnet til at forhindre, at der dannes misfarvninger på tændernes overflade. således at misfarvningen kan holdes nede på et acceptabelt niveau i tiden mellem professionelle tandrensninger. Hvis misfarvningerne har sidder længe på tandoverfladerne, skal du altid lade personalet på klinikken stå for rensningen af dine tænder.
Misfarvninger der sidder inde i tanden kan behandles på forskellig måde f. eks. blegning eller en ny krone hvis misfarvningerne er meget udtalte. Din tandlæge vil anbefale den behandling, der passer til dig, afhængig af dine tænders tilstand og det resultat, du ønsker at opnå.
Udover at en korrekt ernæring har stor indflydelse på dit generelle helbred, er den også nødvendig for at bevare sunde tænder og tandkød. En ernæringsmæssig rigtig sammensat kost vil være med til at forhindre huller i tænderne og vil også bevirke, at du bevarer dit naturlige forsvar mod infektioner i mundhulen. Fødevarer med mange fibre, såsom frugter og grøntsager er sunde og er langt at foretrække frem for mad med klæbrig og blød konsistens og stort indhold af sukkerstoffer.
Hver gang du spiser og drikker noget, der indeholder sukkerstoffer, danner bakterierne i plakken syrer, som angriber dine tænder. Syreangrebet kan vare op til 20 minutter. Begræns derfor antallet af søde mellemmåltider og drikkevarer. Hvis du spiser mellemmåltider, så vælg f. eks. ost, rå grøntsager, yoghurt naturel eller frisk frugt.
QUIZ OM MUNDSUNDHED
Tag vores test om mundsundhed for at få mest muligt ud af din mundplejerutine.
QUIZ OM MUNDSUNDHED
Tag vores test om mundsundhed for at få mest muligt ud af din mundplejerutine.
Denne artikel er beregnet til at fremme kendskabet til og viden om generelle helbredstilstande i munden. Den er ikke beregnet til at erstatte professionel rådgivning, diagnose og behandling. Få altid rådgivning hos din tandlæge eller anden kvalificeret medarbejder i sundhedsvæsenet, hvis du har spørgsmål vedrørende en medicinsk lidelse eller behandling.