Hvis jeg drikker flaskevand, får jeg da nok fluorid?
Hvis du primært drikker flaskevand, får du muligvis ikke nok fluorid. Fluorid tilføjes offentlige vandkilder i store dele af USA for at reducere huller i tænderne (caries), men størstedelen af flaskevand på markedet indeholder ikke de optimale fluoridniveauer. Det varierer nemlig fra mærke til mærke, hvor højt fluoridniveauet i flaskevandet er. På nogle flasker fremgår fluoridindholdet på mærkatet. Du skal her kigge efter målingen i ppm, som er den måde fluoridindholdet måles på. Ppm er en forkortelse for ’parts per million’ på engelsk og altså ’dele pr. million’ på dansk. Du bør her sikre dig, at flaskevandet indeholder mellem 0,7 til 1,2 ppm. Skulle dette ikke være angivet på mærkatet, kan du kontakte producenten og spørge, hvor højt fluoridindholdet er.
Dernæst kommer det an på mængden af flaskevand, du drikker i løbet af dagen, men også om du bruger vandet til andet. Nogle drikker udelukkende flaskevand, mens andre også anvender det til madlavning eller til at fortynde supper, juice eller andre drikke. Vær også opmærksom på, at du og din familie kan indtage fluoridholdigt vand andre steder. Det kunne eksempelvis være i skolen, børnehaven, fritidsordningen, på arbejdet, hos venner og bekendte eller lignende.
Hvilken rolle spiller fluorid i oral sundhed?
Hvad er fluorid? Fluorid er et grundstof, som du kan finde mange steder i naturen. Derfor indtager vi helt automatisk fluorid, når vi spiser eller drikker. Og det er smart, fordi føde og nogle drikkevarer indeholder syre, der angriber emaljen på vores tænder. Det er her fluorid kommer ind i billedet. Den modvirker nemlig syren og reparerer på emaljen. Når du børster tænder regelmæssigt, eller indtager drikkevand med fluorid, sørger du altså for, at der er fluorid til stede i mundhulen, der kan gå i aktion, når du spiser eller drikker. Derfor anbefales det at børste tænder med fluoridholdigt tandpasta to gange om dagen. Det kan også være en god idé at undgå at skylle munden efter tandbørstning, så du ikke skyller al fluoriden ud. Du bør dog ikke sluge tandpastaen, men spytte overskydende tandpasta ud. Har du begyndende caries, kan tandlægen og tandplejeren i nogle tilfælde give dig en fluoridbehandling, som reparerer den angrebne emalje, inden der opstår et hul.
Fluoridniveauer: Postevand vs. vand på flaske
Hvis du er usikker på, hvor meget fluorid dit drikkevand indeholder, kan du få dette oplyst.
Får du dit drikkevand fra den offentlige vandforsyning, kan du tage kontakt til den lokale vandforsyning. Har du en brønd, er det muligt at få et laboratorium til at analysere fluoridndholdet i dit drikkevand fra brønden. Det er i den forbindelse vigtigt at påpege, at fluorid ikke er det samme som fluorstoffer. Fluorstoffer indeholder skadelige PFAS-stoffer, som bl.a. findes i belægningen på slip-let gryder og pander og regntøj. Men skal du så vælge vand på flaske eller postevand? I Danmark er kvalitetskravene til postevand strengere end vand på flaske, fordi flaskevand hører ind under fødevarer, der ikke skal efterleve samme skrappe krav som postevand. Desuden kan vand på flaske også forældes, og bakterier kan forekomme i flaskevand, da vandet ofte har været i flasken længe. Det er i Danmark derfor bedre at drikke almindelig postevand.
Risiko for lavt fluoridindtag
Fluorid i drikkevand er altså helt almindeligt, men det er som sagt vigtigt, at det er den rette mængde.
Har du tendens til huller i tænderne, kan dette skyldes, at du ikke får tilstrækkelige mængder fluorid. Sørg altid for at børste tænder to gange om dagen – dette gælder også børn. Hos børn er det desuden vigtigt at indføre vaner fra de er spædbørn, så de ved, hvordan de skal børste tænder. Har du et barn under seks år, eren tommelfingerregel at bruge samme mængde som størrelsen på dit barns lillefingernegl fordelt over en hel dag - dvs. hvad der svarer til en dvs. hvad der svarer til en halv lillefingernegl om dagen, og det samme om aftenen. Er dit barn ældre end seks år, kan du rådføre dig med din kommunale tandlæge. Dette er for at begrænse indtaget af fluorid, da børn kan have tendens til at sluge tandpasta.
I nogle tilfælde kan det også være nødvendigt med en ekstra fluoridbehandling – især hvis du har børn. Din tandlæge og tandplejer kan anbefale højfluorid lakbehandling, hvis denne mener, at dit barn ikke får nok fluorid.
Du får her nogle tips til, hvad du kan gøre for at indtage tilstrækkelig fluorid:
Vælg en tandpasta, der ikke overskrider 1000 ppm fra (børn fra 0-5 år) eller 1450 ppm (6+ år).
Den maksimale mængde tandpasta til børn under 6 år bør have samme størrelse som din lillefingernegl.
Slug ikke tandpastaen, når du har børstet tænder, men spyt ud.
Fluoridtilskud vs. vand på flaske
At drikke vand på flaske kan være en måde at øge dit indtag af fluorid. Du bør dog sikre dig, at du ved, hvor meget fluorid vandflaskerne indeholder. Det er altid bedre at rådføre dig med din tandlæge og tandplejer for at sikre dig, at du får de rette mængder fluorid.
