Hvad er tandregulering? En oversigt

Det er kun din tandlæge eller ortodontist, der kan afgøre, om du vil have gavn af tandregulering. Med udgangspunkt i diagnostiske værktøjer som en komplet læge- og tandlægejournal, en undersøgelse, gipsafstøbninger af dine tænder og særlige røntgenbilleder og fotografier kan en ortodontist eller en tandlæge afgøre, om en tandregulering kan anbefales og lægge en behandlingsplan, der passer til dig.

Hvis nogen af følgende gør sig gældende for dig, har du muligvis behov for tandregulering:

• Overbid – hvor fortænderne i overmunden sidder for langt fremme (stikker ud) i forhold til tænderne i undermunden
• Underbid – et "bulldog"-udseende, hvor tænderne i undermunden er for langt fremme, eller tænderne i overmunden er for langt tilbage
• Krydsbid – hvor tænderne i overmunden ikke lukker ned lidt foran tænderne i undermunden, når man bider sammen normalt
• Åbent bid – mellemrum mellem for- eller sidetændernes bideflader, når de bageste tænder bider sammen
• Forskudt midtlinje – når midten af dine fortænder i overmunden ikke er på linje med midten af dine fortænder i undermunden
• Spredtstilling – mellemrum eller afstand mellem tænderne på grund af manglende tænder eller tænder, der ikke fylder munden ud
• Trangstilling – når der er flere tænder, end der er plads til i tandbuen

Der anvendes mange forskellige typer apparaturer, både fastgjorte og aftagelige, til at hjælpe med at flytte tænder, genoptræne muskler og påvirke kæbernes vækst. Disse apparaturer fungerer ved at lægge et blidt pres på tænder og kæber. Sværhedsgraden af dit problem vil være afgørende for, hvilken tandreguleringsproces der vil være mest effektiv.
Fastgjorte apparaturer inkluderer:

• Bøjle – dette er det mest almindelige fastgjorte apparatur og består af ringe, buer og/eller låse. Ringene fastgøres omkring tænderne eller tanden og fungerer som forankring for apparaturet, mens låsene som regel limes fast på forsiden af tænderne. Derefter føres buerne gennem låsene og fastgøres til ringene. Ved at stramme buerne lægges der pres på tænderne, så de gradvist flyttes til deres korrekte position. En bøjle justeres som regel en gang om måneden for at nå frem til det ønskede resultat, som kan opnås inden for alt lige fra et par måneder til et par år. Nutidens bøjler er mindre, lettere og langt mindre synlige end tidligere. De fås i flotte farver til børn og i gennemsigtige varianter, som mange voksne foretrækker.
• Særlige fastgjorte apparaturer – disse apparaturer anvendes til at kontrollere (tommel)fingersutning eller tungepres og er fastgjort til tænderne ved hjælp af ringe. Eftersom disse er meget ubekvemme i forbindelse med måltider, bør de kun anvendes som en sidste udvej.
• Fastgjorte pladsholdere – hvis en mælketand mistes for tidligt, anvendes en pladsholder til at holde pladsen åben, indtil den blivende tand bryder frem. Der fastgøres en ring til tanden ved siden af den tomme plads, og en wire sættes på tværs til tanden på den anden side af pladsen.

Aftagelige apparaturer inkluderer:

• Aftagelige bøjler – disse er et alternativ til traditionelle bøjler til voksne og anvendes af et stigende antal ortondontister til at flytte tænder på samme måde som de faste apparaturer, men uden metalbuer og låse. Den aftagelige bøjle er stort set usynlig og tages ud i forbindelse med spisning, tandbørstning og brug af tandtråd.
• Udtagelige pladsholdere – disse anordninger tjener samme formål som fastgjorte pladsholdere. De er fremstillet med en acrylbase, som passer ned over kæben, og der er sat plastik- eller wiretråde mellem visse tænder for at holde pladsen mellem dem åben.
• Apparaturer til kæberegulering – disse apparaturer, som også kaldes skinner, bæres enten på over- eller underkæben og er med til at træne kæben til at åbne og lukke i en mere gunstig position. De kan fx anvendes i forbindelse med kæbeledsproblemer (TMJ-syndrom).
• Ganeudvider– apparatur, der anvendes til at gøre overkæbens hvælving bredere. Det er en plastikplade, der passer i ganen. Pladen sættes under tryk udefra ved hjælp af skruer for at tvinge leddene i ganens knogler til at åbne sig i længderetningen og dermed gøre ganeområdet bredere.
• Retentionsskinner – disse apparaturer sidder i ganen og forhindrer, at tænderne flytter sig tilbage til deres tidligere position. De kan også modificeres, så de kan bruges til at forhindre (tommel)fingersutning.
• Nakketræk – med dette apparatur sættes der en elastik rundt om nakken, som fastgøres til en metalbøjle foran munden. Et nakketræk hæmmer overkæbens vækst og holder de bageste tænder på plads, hvor de er, mens de forreste tænder trækkes tilbage.

Underbite	Åbent bid	Trangstilling