En fyldning i en tand er oftest behandling af et hul (karies) i tanden. Formålet er at forhindre, at hullet bliver større, men også at bringe den normale funktion og form tilbage. Når tandlægen fremstiller en fyldning, fjernes den ødelagte tandsubstans og området renses, så der kun er en sund tand tilbage. Derefter fyldes med et fyldningsmateriale.
En fyldning forhindrer yderligere skade, fordi den aflukker det områder, hvor bakterierne var trængt ind. Materialer til fyldninger kan bestå af tandfarvet plast (komposit plast), glasionomer og amalgam (en blanding af kviksølv, sølv, kobber, tin og zink). Guld og porcelæn anvendes ligeledes til tandfyldninger.
Hvilken type fyldning er bedst?
Valg af fyldningsmateriale afhænger af den opgave, der skal løses. Det afhænger f.eks. af reparationens størrelse, og om der er allergisk reaktion overfor bestemte materialer, men også af hvor i munden fyldningen skal laves. Endelig kan omkostningerne spille ind på valg af fyldningsmateriale. De forskellige materialer er:
- Komposit plast har samme farve som tanden, og kan derfor anvendes, hvor man ikke ønsker at fyldningen kan ses. Plasten har konsistens (ikke smag) som marcipan og kan nemt anbringes i det rengjorte hul. Fyldningens form tilpasses og ved belysning med ultraviolet lys bringes plasten til at hærde. Komposit plast er ikke egnet til store fyldninger, fordi det slides med tiden og relativt nemt kan knække. Plastfyldninger kan med tiden blive misfarvet af kaffe, te eller tobak. Holdbarheden er ikke så god som for andre materialer (3-10 år).
- Guldfyldninger eller guldindlæg fremstilles efter et aftryk på et dentallaboratorium og fastgøres (cementeres) derefter på tanden. Guld er et ædelmetal, der uden problemer tolereres af vævene i mundhulen. Har man en god mundhygiejne behøver indlægget aldrig at blive lavet om. Mange tandlæger mener, at guld er et meget godt fyldningsmateriale, hvis ikke det bedste. Det er relativt dyrt og kræver flere tandlægebesøg.
- Porcelæn kan bruges til porcelænsindlæg og skal som guldindlægget fremstilles på et dentallaboratorium efter et aftryk. Porcelænsindlægget fastgøres med en speciel plastteknik. Porcelænsindlæg kan fremstilles så de passer til tandens farve, og de er mere modstandsdygtige overfor misfarvning. Behandlingen er relativ dyr.
- Glasionomer som fyldningsmateriale er populært, fordi materialet udskiller fluor og således mindsker risikoen for huller. Glasionomer tåler dårligt tyggetryk. Forskellige blandinger af glasionomer og komposit plast anvendes til behandling af mælketænder.
- Amalgam (sølvfyldning) er modstandsdygtig overfor slitage og relativt billig. Amalgamfyldninger ses meget tydeligere end porcelæn og kompositfyldninger p.g.a. deres mørke farve. Materialet bruges derfor normalt ikke i fortænderne.
Hvis en stor del af tandens krone er gået til, kan det være tilrådeligt at få restaureret tanden med en krone. Karies, som er nået ind til tandens pulpa ("nerve"), kan enten behandles en rodbehandling (hvor den beskadigede nerve fjernes) eller man kan prøve en mindre omfattende behandling (pulpaoverkapning), hvor man forsøger at holde pulpa i live.
Hvad sker der, når du får en fyldning?
Når tandlægen skal standse et karies angreb, fjernes først den beskadigede og bløde tandsubstans. Det rensede hul kan derefter fyldes med et af de materialer, som er beskrevet ovenfor.
Hvordan ved jeg, om jeg har brug for en fyldning?
Hvis du har et stort hul i en tand, er du ikke i tvivl. Men huller kan sidde, hvor du ikke kan se eller føle dem. Under tandeftersynet bruges bl. a. et lille spejl og stærkt lys til at undersøge tænderne.
Ses der noget unormalt undersøges det nærmere med specielle instrumenter. På klinikken kan man specielt røntgenfotografere dine kindtænder (Bitewing) eller om nødvendigt tage røntgenbilleder af alle tænder. Huller, der er under udvikling i tandmellemrummene, viser sig tydeligt på et røntgenbillede.
 Amalgam fyldning |
 Guldindlæg |
 Porcelænsindlæg |
