Hvad er fluorid?
Fluorid er et grundstof, der findes i naturen i mange forskellige forbindelser. Det kan således findes i den mad, vi spiser, og i det vand, vi drikker.
Allerede i 1930'erne fandt forskere ud af, at mennesker, som vokser op med drikkevand, der naturligt indeholder fluorid, har op til to-tredjedele færre huller i tænderne end personer, der bor i områder, hvor der ikke er fluorid i drikkevandet. Mange studier har siden vist, at forekomsten af karies falder, når fluorid findes i en passende mængde i drikkevandet i et område. Hvad bruges fluor til?
Fluorid, som du finder i tandpasta, mundskyl og tandtråd, er naturlige stoffer. Fluorid forebygger karies og mindsker på den måde forekomsten af huller.
Det er vigtigt at skelne mellem fluorid, som du finder i tandpasta og fluor, og fluorstoffer. Fluorstoffer finder du i glatte overfladebehandlinger som eksempelvis på regntøj, sko og køkkengrej som gryder og pander med slip-let-belægninger. De kan også risikere at finde dem i bagepapir, takeaway-emballage og kosmetik. Disse fluorstoffer kan være skadelige. Men det er altså ikke denne form for fluor, du finder i tandpasta med fluorid eller andre produkter til pleje af dine og din families tænder. Fluorid, som findes i tandpasta, er ikke skadeligt, men i daglig tale blandes begreberne fluorid og fluor ofte sammen.
Hvordan virker det?
Tandbørstning med fluoridtandpasta er et af de vigtigste midler til at forebygge og behandle huller i tænderne i alle aldre. Når vi spiser og drikker, dannes der syrer i plakken. Syren angriber emaljen, mens fluorid modvirker angrebet ved at reparere den opløste emalje. Det er derfor vigtigt, at det altid er til stede i mundhulen, da fluoriden bekæmper syreangrebene hver gang, man har spist eller drukket noget sødt. Ved et begyndende hul, kan en tandpasta med fluorid hjælpe med at reparere emaljen, inden den har taget permanent skade.
Børst derfor tænderne med fluoridtandpasta to gange om dagen. Det er en god idé at undlade at skylle munden efter tandbørstning.
Hvad er fordelene ved fluorid?
Fordelene ved fluorid er, at den hæmmer huller i tænderne, hvis du børster dine tænder korrekt og anvender en passende mængde tandpasta. For lidt fluorid eller dårlig mundhygiejne og/eller ukorrekt børstning af tænder øger risikoen for huller i tænderne, mens for meget fluorid kan føre til dental fluorose, mens tænderne er under dannelse - det vil sige, indtil cirka 6-årsalderen.
Derfor er det også så smart med fluorid i tandpasta, tandtråd og mundskyl.
Kan fluorid slippe af med huller i tænderne?
Fluorid bidrager til at mindske huller i tænderne. Det er dog mindst lige så vigtigt at børste tænderne på korrekt vis, dvs. bruge en blød tandbørste med tætsiddende børster. Og så er det heller ikke uvæsentligt, hvordan du afslutter tandbørstningen, for skal man skylle munden efter tandbørstning? Nej, faktisk er det en god idé ikke at skylle, da du ellers skyller al fluoriden ud. Du bør dog ikke sluge tandpastaen, men spytte den ud.
Hvis du har tendens til huller i tænderne, eller problemer som tandkødsproblemer, plak eller tandsten, kan det være en fordel at vælge en tandpasta med ekstra fluorid, som ordineres på recept, eller en tandpasta med en kombination af fluorid og arginin.
Her er nogle tips til, hvordan du får en god mundhygiejne:
Børst tænder to gange om dagen, gerne morgen og aften, efter du har spist.
Brug tandtråd om aftenen, inden du børster tænder.
Brug eventuelt også en mundskyl, hvis du har tendens til huller eller dårlig ånde.
Vælg en blød tandbørste med tætsiddende børstehår og med et hoved, der ikke er for stort.
Børst dine tænder i cirkulære bevægelser uden at trykke for hårdt ned mod tænderne. Undgå en frem-og-tilbage-bevægelse, der vil slide på emaljen.
Børst samlet set to minutter på at børste dine tænder, og sørg for at komme hele vejen rundt og altså også helt inde bagved og på indersiden af tænderne.
Gå regelmæssigt til tandlægen.
Hvordan ved man, om man får nok?
Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvor meget fluorid tænderne har behov for. Hvis man ikke har problemer med huller i tænderne, og tandlægen eller tandplejeren mener, at risikoen for huller i tænderne er lille, er det tilstrækkeligt at børste tænderne med en fluoridtandpasta, der indeholder 1450 ppm fluorid, 2 gange om dagen.
Har man derimod problemer med huller i tænderne, er der sandsynligvis behov for mere fluorid end den, man får ved at bruge en traditionel tandpasta. Tandlægen/tandplejeren kan give vejledning i, hvilket supplement der vil være bedst i den enkelte situation.
Hvis drikkevandet kommer fra den offentlige vandforsyning, kan man finde ud af, hvor meget fluorid vandet indeholder, ved at ringe til den lokale vandforsyning. Hvis vandet kommer fra egen brønd, kan man få et laboratorium til at analysere en vandprøve.
Kan mit barn få for meget fluorid?
Små børn kan ikke kontrollere deres synkebevægelser og har tilbøjelighed til at synke al tandpastaen. Dermed er der risiko for, at små børn kan komme til at indtage for store mængder fluorid, som kan give dental fluorose. Derfor er det vigtigt, at børn er under opsyn under tandbørstningen, og at denne foretages af forældrene. Samtidig skal der kun anvendes tandpasta i en mængde svarende til en halv lillefingernegl (barnets) om morgenen - og det samme om aftenen.
Dental fluorose er en mineraliseringsforstyrrelse, som opstår på de blivende tænder, hvis barnet indtager for meget fluorid, når det er mellem 0-6 år. Dental fluorose er kosmetisk skæmmende og kan forekomme i varierende grader, fra små hvide pletter til store mørke porøse partier på tænderne.
Hvor meget fluorid dit barn indtager, afhænger naturligvis både af fluorindholdet i tandpastaen og hvor meget fluoridtandpasta, der anvendes ved hver tandbørstning. Brug ikke mere end den mængde fluortandpasta, der kan ligge på barnets lillefingernegl.
Sørg for at vælge en tandpasta passende til dit barns alder. Du kan få tandpasta til børn i en alder fra nul til fem år gammel og også til alderen seks til ni år gammel, så du er i kontrol over, hvor meget fluorid der er i tandpastaen til børn. Rådfør dig med den kommunale tandpleje, hvis du vil være på den sikre side.
Denne artikel er beregnet til at fremme kendskabet til og viden om generelle helbredstilstande i munden. Den er ikke beregnet til at erstatte professionel rådgivning, diagnose og behandling. Få altid rådgivning hos din tandlæge eller anden kvalificeret medarbejder i sundhedsvæsenet, hvis du har spørgsmål vedrørende en medicinsk lidelse eller behandling.
