ung kvinde hvisker til en anden, mens hun smiler
Badge field

Hvordan kan teenagere bevare sunde og flotte tænder

Published date field

Den bedste måde, hvorpå en teenager kan bevare et flot smil og sunde tænder, er ved at fortsætte den gode mundhygiejne, som forhåbentlig begyndte allerede i barndommen. Det er derfor vigtigt at:

  • børste tænder to gange om dagen med en fluoridtandpasta for at fjerne plak. Plak er hovedårsagen til huller (karies) og tandkødssygdomme (tandkødsbetændelse/paradontitis)
  • bruge tandtråd til at fjerne plak i tandmellemrummene. Hvis plak ikke fjernes dagligt, kan det blive til tandsten – en hård, gul belægning
  • begrænse indtaget af meget sukker- og syreholdig mad og drikke – især i form af klæbrige "søde sager"
  • få sine tænder undersøgt med jævne mellemrum.

undgå enhver form for tobak

En ren mund giver dig en rar fornemmelse og hjælper med til, at tænderne kan holde hele livet. Det giver dig også frisk ånde og et flot smil.

Vigtigheden af teenageres tandpleje

Vi er alle født med sunde tænder, så vores opgave består i at opretholde dem sunde gennem livet. . Men efter vi fylder 18, vælger mange at spare pengene til tandlægebesøgene. Og ifølge Tandlægeforeningen springer netop mange unge i dag tandplejen over. Men det er en rigtig dårlig idé! For du kan hurtigt ende med at skulle betale meget mere og få lavet behandlinger, der gør mere ondt end en almindelig tandpleje. Og tandlægeforeningen påpeger desuden, at det netop er de unge, der er i fare for at få huller i tænderne, tandkødsbetændelse og syreskader. Når først dine tænder har lidt skade, kan det i nogle tilfælde være svært at rette op på. Derfor er det så vigtigt med tandbørstning og tandpleje gennem hele livet. Sunde tænder gør glad.

Forebyggelse af tandproblemer hos unge

Teenagertiden er præget af den kropslige udvikling og den ofte store fysiske aktivitet. Det er derfor vigtigt, at man ved noget om de forhold, der kan påvirke tandsundheden. Hvis man gør det, kan man lettere træffe de rigtige beslutninger.

  • Tandregulering (Ortodonti) – En del unge får behov for tandregulering på grund af uregelmæssig tandstilling eller uheldig udvikling af kæberne, f.eks. i form af udtalt over- eller underbid. Uregelmæssig tandstilling gør det vanskeligere at holde tænderne rene og kan undertiden være årsag til problemer med tyggemuskulaturen. Din tandlæge følger udviklingen af dine tænder og fortæller dig, om du har behov for tandregulering. Hvis du får bøjler på tænderne, skal du være ekstra omhyggelig med mundhygiejnen.
  • Tandbeskytter – Hvis du dyrker sport, specielt de mere voldsomme som boksning og ishockey, bør du bruge en tandbeskytter. En tandbeskytter dækker typisk tænderne i overkæben og skal blandt andet forebygge knækkede tænder.
  • Rygning – Hvis du ikke ryger, bruger snus elle skrå, så lad være med at begynde på det. Rygning er sundhedsskadeligt. Rygning kan desuden være årsag til misfarvning af dine tænder, og den friske ånde forsvinder. På længere sigt øger brug af tobak risikoen for udviklingen af tandkødssygdomme og kræft i munden. Tandlægen og tandplejeren kan i de fleste tilfælde se både på tænder og slimhinden i munden, om du ryger. Du må forvente, at tandlægen og tandplejeren taler om din rygning, og at du opfordres til at standse med at bruge tobak.
  • Piercing i munden – Piercing i mundhulen er forbundet med stor risiko for betændelsestilstande i munden. Yderligere kan der kommealvorlige skader på tænderne, fordi man tygger på metalsmykkerne, og man kan miste emalje på grund af slid fra metallet. Man kan heller ikke se bort fra risikoen for, at dele af metalsmykket kommer ned i luftvejene, hvilket kan være livstruende. Piercing i mundhulen kan være uhygiejnisk, gøre det vanskeligere at opretholde en tilstrækkelige hygiejne og bør frarådes.
  • Spiseforstyrrelser – Både bulimi (overspisning og efterfølgende opkastning) og anoreksi (en unormal angst for at tage på i vægt, ofte kombineret med provokerede opkastninger) er alvorlige lidelser. Opkastningerne betyder, at der kommer mavesyre i munden og specielt på tændernes bagsider vil man kunne se, at tandens emalje er gået i opløsning. Det er i et vist omfang muligt at reparere disse skader. Spiseforstyrrelser er tilstande, der kan være livstruende, og som kræver professionel lægelig behandling.

Hvad kan jeg gøre for at få mine tænder til at se hvidere ud?

Grundige rensninger hos tandlægen eller tandplejeren fjerner de fleste udvendige misfarvninger, der stammer fra maden eller brugen af tobak. Der findes tandpasta, der er specielt beregnet til at holde tænderne fri for misfarvninger. Hvis misfarvningerne har siddet på tænderne i lang tid, kan du ikke selv fjerne dem, men bør få det gjort på en tandklinik.

Hvis misfarvningen sidder inde i tanden, kan tandlægen vejlede dig om den mest skånsomme metode til at opnå et godt resultat.

Råd til daglig pleje af tænder og tandkød

Der er heldigvis en hel masse, du kan gøre for at få passe på dine sunde tænder.

  • Regelmæssig tandbørstning – Børst dine tænder morgen og aften for at fjerne syre og madrester efter spisning.
  • Tandregulering – Mange har en skræk for bøjler på tænderne, men nu til dags kan du få bøjler, der hverken fylder for meget eller kan ses.
  • Regelmæssig tandpleje og tandrens – Selv om du hører til dem, der passer rigtig godt på dine tænder, kan du ikke helt undgå plak. Du bør som udgangspunkt gå til tandlægen og tandplejeren én gang om året for at få dine tænder tjekket og få en tandrens.
  • Sikker tandblegning – Der kan være mange grunde til at få en tandblegning såsom for eksempel at komme misfarvninger til livs - dette gælder dog kun, hvis du er over 18 år.

Kostens påvirkning på tandsundheden

Kost – En god kost har stor betydning for bevarelsen af sunde tænder. Kulhydrater (sukkerstoffer) i mellemmåltider og læskedrikke fremmer dannelsen af plak og dermed syredannelsen, der er årsagen til huller i tænderne. Begræns de søde mellemmåltider, og husk at hver gang du spiser og drikker noget sødt eller surt, kan syreangrebet på dine tænder vare helt op til 20 minutter. Det er altid en god idé at skylle munden med vand efter indtag af denne type mad- og drikkevarer, da de ikke altid er til at komme uden om, men undgå tandbørstning lige før eller efter indtag af sukker/syre, da tænderne vil være mere følsomme, og det derfor slider mere på tænderne, hvis de børstes tæt op af indtag. Spis en ernæringsmæssig rigtig sammensat kost, og hvis du har behov for et mellemmåltid, så bør du vælge f.eks. ost, rå grøntsager, yoghurt naturel eller frisk frugt.

 

Denne artikel er beregnet til at fremme kendskabet til og viden om generelle helbredstilstande i munden. Den er ikke beregnet til at erstatte professionel rådgivning, diagnose og behandling. Få altid rådgivning hos din tandlæge eller tandplejer eller anden kvalificeret medarbejder i sundhedsvæsenet, hvis du har spørgsmål vedrørende en medicinsk lidelse eller behandling.

$altImage

Ønsker du flere tips om mundpleje sendt direkte til din indbakke?

Tilmeld dig nu

Denne artikel er beregnet til at fremme kendskabet til og viden om generelle helbredstilstande i munden. Den er ikke beregnet til at erstatte professionel rådgivning, diagnose og behandling. Få altid rådgivning hos din tandlæge eller anden kvalificeret medarbejder i sundhedsvæsenet, hvis du har spørgsmål vedrørende en medicinsk lidelse eller behandling.