Ressourcecenter for Mundhygiejne og Tandsundhed

Tandbørster med fokus på komfort og resultater til ethvert smil.

Tandbørster

Gode og sikre tandpastaer til de små.

Børnetandpasta

Colgate Kids produkter gør tandbørstning sjovt og hjælper med at gøre det til en rutine.

Børnetandbørster

Fuldend din mundhygiejne ved brug af mundskyl og tandtråd for en sundere og friskere mund.

Mundskyl og tandtråd

Ethvert smil er unikt og kræver forskellig pleje. Colgate har løsningen til alle smil.

Søg efter formål
Skriftstørrelse

Sådan børster du tænder

Hvordan børster du på den rigtige måde?

En effektiv tandbørstning tager mindst to minutter - ja, det er rigtigt, 120 sekunder! De fleste bruger langt mindre tid. Prøv at tage tid på hvor mange sekunder du bruger på din tandbørstning. Når tænderne skal børstes kan du bruge "rullemetoden" eller "gnubbemetoden" (se illustrationerne). Vær ekstra opmærksom på at gøre rent langs tandkødskanten. Kindtænderne kan være svære at børste effektivt, fordi de er vanskeligere at nå fordi der er mindre plads til børsten. Fyldninger og andre former for tandreparationer f.eks. kroner skal ligeledes børstes rene. Man skal være omhyggelig og koncentrere sig, således at tandbørstningen gennemføres uden at man springer tænder i tandbuerne over. Det kan f.eks gøres på følgende måde:

  • Børst forsiderne på de øverste tænder (overkæben), forsæt derefter med forsiderne på de nederste tænder (underkæben).
  • Børst derefter bagsiderne på de øverste tænder og gå videre med bagsiderne på de nederste tænder.
  • Børst til slut kindtændernes tyggeflader.
  • Eventuelt kan man også børste tungens overflade.
brush1 brush2 brush3

"Rullemetoden": Hold den bløde børste i en vinkel på 45 grader i kontakt med tandoverflade og tandkød og fej med en rullende bevægelse ned over tandoverfladen.

"Gnubbemetoden": Med den bløde tandbørste gnubbes der med små frem og tilbagegående bevægelser. Igen er det vigtigt at også tandoverfladen langs tandkødskanten bliver gjort ren. Gør det systematisk, så glemmer du ikke nogen steder. Børst f. eks. først tændernes forsider, derefter bagsiderne og til sidst tyggefladerne.

Har man tilbøjelighed til dårlig ånde og smag kan det være en god idé forsigtigt at rengøre tungens overflade med tandbørsten.

Hvilken type tandbørste skal jeg bruge?

De fleste tandlæger og tandplejere er enige om, at en blød børste er bedst egnet til at fjerne plak og føderester fra tænderne. Desuden bør størrelsen på tandbørstens hoved være tilpasset så den kan komme til i alle områder af munden. Specielt de bageste tænder kan være vanskelige at børste omhyggeligt. En elektrisk tandbørste kan være et godt valg for mange. Den elektriske tandbørste kan gøre det nemmere at børste tænderne effektivt. Synes man det er vanskeligt at få et godt resultat med en almindelig tandbørste eller har man svært ved at udføre de fine tandbørstebevægelser så kan en elektrisk tandbørste være et godt alternativ.

Hvor vigtig er tandpastaen?

Det er vigtigt, at du bruger en tandpasta der passer til dit behov. Der findes i dag et stort udvalg af tandpastaer. Deres virkning er meget ofte rettet mod huller i tænderne, men kan samtidig være rettet mod tandkødsbetændelse, tandsten, misfarvede tænder og følsomme tænder. Den tandpasta du vælger, skal altid indeholde fluor. Spørg eventuelt tandlægen eller tandplejeren hvilken tandpasta, der er den rigtige for dig.

Hvor tit skal jeg skifte min tandbørste ud?

Du bør skifte din tandbørste ud, når den begynder at vise tegn på slitage f. eks. når børstebundterne begynder at stritte i forskellige retninger. Ved normal brug kan du regne med at en tandbørste holder ca. 3 måneder.

Relaterede videoer