Ressourcecenter for Mundhygiejne og Tandsundhed

Tandbørster med fokus på komfort og resultater til ethvert smil.

Tandbørster

Gode og sikre tandpastaer til de små.

Børnetandpasta

Colgate Kids produkter gør tandbørstning sjovt og hjælper med at gøre det til en rutine.

Børnetandbørster

Fuldend din mundhygiejne ved brug af mundskyl og tandtråd for en sundere og friskere mund.

Mundskyl og tandtråd

Ethvert smil er unikt og kræver forskellig pleje. Colgate har løsningen til alle smil.

Søg efter formål
Skriftstørrelse

God mundhygiejne til hele familien

Følg anvisningerne i denne vejledning – så vil du og din familie have sunde tænder og sundt tandkød hele livet. Som forælder kan du være med til at få dine børn til at forstå, hvorfor det er vigtigt med god mundhygiejne og vise dem, hvordan det skal gøres!

Fire skridt til et sundt smil

  1. Børst mindst to gange om dagen med fluortandpasta, især efter morgenmaden og inden sengetid.
  2. Brug tandtråd regelmæssigt.
  3. Begræns det daglige antal sukkerholdige mellemmåltider.
  4. Gå regelmæssigt til tandlægen.

Det er nemt at vejlede din familie til en god mundhygiejne. Det kræver ikke andet end den rigtige viden og lidt øvelse at få dem til at bevæge sig i den rigtige retning!

I dette afsnit kan du lære mere om:

Mundhygiejne fra 0-15+ år
Fluor
Mellemmåltider og tandnedbrydning
Tandlægeeftersyn
Forebyggelse af huller i tænderne hos små børn

Mundhygiejen fra 0-15+ år
Se introduktionsvideoer til pleje af dit barns tænder
Til toppen

Fluor – familiens bedste forsvar

Fluor er dit bedste våben mod huller i tænderne på din vej mod at give din familie blændende smil hele livet! Det holder hele familiens tænder stærke – uanset hvor gamle de er.

Hvad er fluor?

Fluor er et grundstof, der findes i naturen i mange forskellige forbindelser. Der er således fluor i den føde, vi spiser, og i det vand, vi drikker.

Allerede i 1930'erne fandt forskere ud af, at mennesker, som vokser op med drikkevand, der naturligt indeholder fluor, har op til to tredjedele færre huller end personer, der bor i områder uden fluor i vandet. Mange studier har siden vist, at forekomsten af huller falder, når der er en passende mængde fluor i drikkevandet i et område. Der tilsættes ikke fluor til drikkevandet i Danmark.

Hvordan virker fluor?

Tandbørstning med fluortandpasta er et af de vigtigste midler til at forebygge og behandle huller i tænderne i alle aldre. Når vi spiser og drikker, dannes der syrer i plakken. Syren angriber emaljen, mens fluor modvirker angrebet ved at reparere den opløste emalje. Det er derfor vigtigt, at der altid er fluor tilstede i mundhulen, da fluoren vil bekæmpe syreangrebene hver gang, man har spist eller drukket noget sødt.

Børst derfor tænderne med fluortandpasta to gange om dagen. Det er en god idé at undlade at spytte ud efter tandbørstningen.

Hvordan ved man, om man får nok fluor?

Det er forskelligt fra menneske til menneske, hvor meget fluor tænderne har behov for. Hvis man ikke har problemer med huller i tænderne, og tandlægen eller tandplejeren mener, at risikoen for huller i tænderne er lille, er det tilstrækkeligt at børste tænderne med en fluortandpasta 2 gange om dagen.

Har man derimod problemer med huller i tænderne, er der sandsynligvis behov for mere fluor end den, man får ved at bruge en fluortandpasta. Tandlægen/tandplejeren kan give vejledning i, hvilket fluoralternativ, der vil være bedst i den enkelte situation.

Hvis drikkevandet kommer fra den offentlige vandforsyning, kan man finde ud af, hvor meget fluor vandet indeholder ved at ringe til den lokale vandforsyning. Hvis vandet kommer fra egen brønd, kan man få et laboratorium til at analysere en vandprøve.

Kan mit barn få for meget fluor?

Små børn kan ikke kontrollere deres synkebevægelser og har tilbøjelighed til at synke al tandpastaen. Dermed er der risiko for, at små børn kan komme til at indtage for store mængder fluor, som kan give dental fluorose.

Dental fluorose er en mineraliseringsforstyrrelse, som opstår på de blivende tænder, hvis barnet indtager for meget fluor, når det er mellem 0-6 år. Dental fluorose er kosmetisk skæmmende og kan forekomme i varierende grader, fra små hvide pletter til store mørke porøse partier på tænderne.

Hvor meget fluor dit barn indtager, afhænger naturligvis både af fluorindholdet i tandpastaen og hvor meget fluortandpasta, der anvendes ved hver tandbørstning. Brug ikke mere end den mængde fluortandpasta, der kan ligge på barnets lillefingernegl.

Til toppen

Mellemmåltider og tandnedbrydning

Hvis fluor er din bedste beskyttelse mod nedbrydning, er hyppige, sukkerholdige mellemmåltider til gengæld dine tænders værste fjende. Hver dag møder du og din familie udfordringer i forbindelse med mellemmåltider. Bid mærke i det her:

Det afgørende er, hvor ofte du spiser mellemmåltider

Sandheden er, at det, din familie spiser, ikke er lige så vigtigt, som hvornår og hvor ofte de spiser mellemmåltider! Det handler om "plakreaktionen", og den fungerer sådan her:

Plakreaktionen

Alle har plakbakterier i munden. Men når disse plakbakterier støder på sukker og stivelse i snacks som småkager, slik, tørret frugt, sodavand og sågar saltstænger eller kartoffelchips, reagerer plakken og danner syre, så der opstår et "plakangreb".

Faktum er, at de fleste snacks, du spiser, indeholder enten sukker eller stivelse, som giver plakken mulighed for at danne syre. Og hvert “plakangreb” kan vare i op til 20 minutter, efter du er færdig med at spise. I det tidsrum angriber syrerne fra plakken tændernes emalje og svækker den. Det er sådan, huller i tænderne begynder!

Kampen mod plakken

Den gode nyhed er, at du kan gøre modstand mod plakken! Ved at børste to gange om dagen med fluortandpasta og skære ned på antallet af sukkerholdige mellemmåltider hver dag kan du og din familie være med til at forhindre tandnedbrydning.

Til mellemmåltiderne er det bedst at vælge noget nærende og at spise små mængder. Det er også bedre at spise hele mellemmåltidet på én gang! Det skyldes, at hvis du spiser fem snacks på én gang, udsætter du dine tænder for eventuel tandnedbrydning i cirka 20 minutter. Hvis du småspiser af de samme fem snacks på fem forskellige tidspunkter, bliver dine tænder udsat for tandnedbrydning i cirka 100 minutter. Sikke en forskel!

Det gælder derfor om at:

  • Spise måltider, med moderat sukkerindhold.
  • Begrænse antallet af mellemmåltider.
  • Undgå søde drikke i sutteflasken som saft, mælk og juice.
  • Begrænse søde sager. Indfør evt. en ugentlig slikdag.
  • Børste tænder to gange dagligt med en fluortandpasta.

Til toppen

Tandeftersynet

Din tandlæge eller tandplejer er hele familiens samarbejdspartner på vejen til et sundt smil. Sørg for regelmæssigt at bestille tid hos tandlægen til hele familien.

Hvornår skal det lille barn til tandlægen?

Du får en indkaldelse fra Børnetandplejen, når dit barn skal til tandlægen første gang. Det varierer fra kommune til kommune, hvornår dit barn bliver indkaldt, men som regel er det omkring 2 års alderen. Tandlægen eller tandplejeren fortæller dig om dit barns tænder er sunde og om mundhygiejnen er i orden. Du får også gode råd om kost og suttevaner.

Til toppen

Forebyggelse af huller i tænderne hos små børn (ofte forårsaget af brug af sutteflaske)

Huller i tænderne hos små børn er noget, der nemt kan undgås. Følgende tiltag kan være med til at beskytte dit barn mod denne smertefulde tilstand – bed din tandlæge eller læge om yderligere information.

Hvis dit barn bruger sutteflaske eller bliver ammet

Hvis dit barn bruger sutteflaske eller bliver ammet, efter at mælketænderne er brudt frem, skal du være ekstra opmærksom på at undgå huller i tænderne. Huller opstår, når tænderne udsættes for sukker i lange perioder. Da sutteflaskens indhold får lov til at være i munden i lang tid, skal du undgå sukkerholdige drikke i sutteflasken som f.eks. modermælkserstatning, frugtsaft, frugtsaft fortyndet med vand, sukkervand og alle andre søde drikke. Selv det naturlige sukkerindhold i mælk kan give huller i tænderne. Vand er den eneste form for væske, som dit barn kan have i munden i længere tid uden risiko for huller.

Huller i tænderne opstår, når mundens naturlige bakterier tilføres sukker. Bakterierne omsætter sukkerindholdet til syre, som angriber tænderne. Udsættes tænderne for syreangreb tilstrækkeligt ofte, vil der dannes huller. Børn får typisk hul i fortænderne i overmunden, hvis de får sukkerholdige drikke i sutteflasken.

Huller, der ikke bliver behandlet, kan give smerter og være årsag til infektioner som f. eks. tandbylder. Behandlingen af tandbylder kan være omfattende, og undertiden er det nødvendigt at fjerne tanden for at standse infektionen. Hvis ikke infektionen stoppes, kan der komme skader på de blivende tænder, som er under udvikling i kæberne lige under mælketænderne. Hvis du har mistanke om, at dit barn har fået huller, så henvend dig til Børnetandplejen.

Sådan forhindrer du, at dit barn får huller i tænderne, når det bruger sutteflaske:

  • Læg ikke dit barn til at sove med en sutteflaske, der indeholder sukkerholdige drikke. Kom kun almindeligt vand i flasken.
  • Væn dit barn fra at bruge sutteflaske, når det er omkring 1 år gammelt.
  • Brug ikke sutteflasken som trøst for dit barn i løbet af dagen, med mindre der er almindeligt vand i.
  • Børst dit barns tænder 2 gange dagligt med en fluortandpasta.

Back to Top

Relaterede videoer