Ressourcecenter for Mundhygiejne og Tandsundhed

Tandbørster med fokus på komfort og resultater til ethvert smil.

Tandbørster

Gode og sikre tandpastaer til de små.

Børnetandpasta

Colgate Kids produkter gør tandbørstning sjovt og hjælper med at gøre det til en rutine.

Børnetandbørster

Fuldend din mundhygiejne ved brug af mundskyl og tandtråd for en sundere og friskere mund.

Mundskyl og tandtråd

Ethvert smil er unikt og kræver forskellig pleje. Colgate har løsningen til alle smil.

Søg efter formål
Skriftstørrelse

Graviditet og tandsundhed

Kan tandsundhed påvirke graviditeten?
Stadig flere beviser peger i retning af, at der er en forbindelse mellem tandkødsbetændelse/parodontose og for tidlige fødsler med for lav vægt til følge. Gravide kvinder med tandkødsbetændelse/parodontose kan have større risiko for at få et barn, der er for tidligt født og for lille.

Det kræver mere forskning, for at man kan bekræfte, hvordan tandkødsbetændelse/parodontose påvirker udfaldet af graviditeter. Men meget tyder på, at betændelse fører til øgede niveauer af de biologiske væsker, der giver fødselsveer. Der er også data, som antyder, at når tandkødsbetændelse/parodontose forværres under en graviditet, er der større risiko for at føde for tidligt.

Hvad kan jeg gøre for at sikre, at jeg får en sund graviditet?
Det bedste råd til kvinder, der overvejer at blive gravide, er at gå til tandlægen og få et tandlægeeftersyn og få behandlet eventuelle mundproblemer, inden de bliver gravide.

Under din graviditet kræver dine tænder og dit tandkød særlig opmærksomhed. Regelmæssig tandbørstning og brug af tandtråd, en varieret kost og regelmæssige tandlægebesøg vil hjælpe dig med at reducere de tandproblemer, der kan opstå i forbindelse med graviditeten.

Hvilke mundproblemer kan der opstå under min graviditet?
Undersøgelser viser, at mange kvinder oplever gingivitis under graviditeten – når der opbygges plak på tænderne, som irriterer tandkødet. Symptomerne er rødt, betændt og blødende tandkød.

Den særlige tandkødsbetændelse forekommer oftere under graviditeten, fordi de forhøjede hormonniveauer forværrer tandkødets reaktion på de stoffer i plakken, der irriterer tandkødet. Det er dog stadig plak – ikke hormoner – der er den primære årsag til gingivitis.

Ved at holde tænderne rene, især langs tandkødsranden, vil du kunne reducere gingivitis under graviditeten markant eller helt undgå det. Og det er bedre for dine tænder at skifte slikket ud med sundere mad som ost, frisk frugt eller grøntsager.

Hvad kan jeg forvente, når jeg går til tandlægen under min graviditet?
For det første skal du huske at give din tandlæge besked om, at du er gravid, når du bestiller tid. Det er bedst at lægge dit tandlægebesøg i fjerde til sjette måned af din graviditet. Det skyldes, at de første tre måneder af graviditeten anses for at have den største betydning for dit barns udvikling. Under det sidste trimester kan stress i forbindelse med tandlægebesøg øge risikoen for, at der opstår prænatale komplikationer.

Typisk vil man fraråde røntgenbilleder, smertestillende medicin og (især tetracyklinholdig) antibiotika under det første trimester, medmindre det er absolut nødvendigt. Under de sidste tre måneder af graviditeten kan det være ubekvemt at sidde i tandlægestolen i længere tid. Der er desuden dokumentation for, at gravide kvinder kan have en øget brækrefleks. Din tandlæge er dog forberedt på denne situation.

Hvis du har behov for et akut tandlægebesøg, skal du give tandlægeklinikken besked om din graviditet, inden du ankommer. Fortæl om din stresstilstand, tidligere aborter og den medicin, du tager, da alt dette kan have betydning for, hvordan din tandlæge tager sig af dine behov. Din tandlæge vil eventuelt kontakte din læge, inden der indledes en behandling.

Hvis der er noget, du er i tvivl om eller bekymret for, skal du insistere på, at din læge og din tandlæge diskuterer dine behov. Hvis din tandlæge ordinerer medicin, må du ikke overskride den ordinerede dosis. Det gælder også for aspiriner.

Relaterede videoer

Relaterede produkter

Mund og tandsundhed uanset alder kategorier