Ressourcecenter for Mundhygiejne og Tandsundhed

Tandbørster med fokus på komfort og resultater til ethvert smil.

Tandbørster

Gode og sikre tandpastaer til de små.

Børnetandpasta

Colgate Kids produkter gør tandbørstning sjovt og hjælper med at gøre det til en rutine.

Børnetandbørster

Fuldend din mundhygiejne ved brug af mundskyl og tandtråd for en sundere og friskere mund.

Mundskyl og tandtråd

Ethvert smil er unikt og kræver forskellig pleje. Colgate har løsningen til alle smil.

Søg efter formål
Skriftstørrelse

Tandens anatomi

Hvilke dele består en tand af?

  • Krone: Den del af tanden du normalt kan se i munden kaldes kronen. Kronens form bestemmer tandens funktion. Fortænderne er således skarpe og mejselformede og er egnede til afbidning. Kindtænderne har en knudret overflade, der kan bruges til at tygge og findele føden med.
  • Tandkødskant: her mødes tanden og tandkødet. Uden effektiv tandbørstning og brug af tandtråd vil der samles bakteriebelægninger (plak) og tandsten langs tandkødskanten og resultatet kan blive tandkødsbetændelse (gingivitis).
  • Rod: den del af tanden, som sidder under tandkødskanten og desuden er omgivet af knoglen. Roden udgør ca. to tredjedele af tanden og er med til at holde tanden fast i kæben.
  • Emalje: det yderste lag på tandens krone. Emaljen er kroppens hårdeste væv - men det kan alligevel ødelægges af huller, især hvis tænderne ikke renholdes godt.
  • Dentin (tandben): under emaljen findes dentinen. Roden består også af dentin. Dentinen synes massiv, men består af et meget stort antal ganske små kanaler, der fører ind til tandens pulpa ("nerven").
  • Pulpa ("nerven"): det bløde væv der findes i midten af tanden. Pulpa består i hovedsagen af nerve- og bindevæv samt blodkar. Pulpa er årsagen til, at det kan gøre ondt, når der går hul i en tand eller et hul skal udbedres.

Hvordan sidder tænderne fast?

Tænderne holdes fast i kæberne af 3 strukturer: tandkødet (gingiva), kæbeknoglen og rodhinden (parodontalligamentet/parodontalmembranen)

  • Tandkød (gingiva): er det lyserøde væv, der slutter tæt omkring tanden og som desuden dækker kæbeknoglen. Hvis tænderne ikke holdes rene kan der udvikles tandkødsbetændelse (gingivitis). Får betændelsestilstanden lov til at sprede sig til kæbeknoglen kaldes det paradentose (parodontitis).
  • Kæbeknogle: er det knoglevæv der omgiver tandens rod. Ved paradentose nedbrydes kæbeknoglen og tænderne kan løsnes.
  • Rodhinde (parodontalligament/parodontalmembran): er de små bindevævs tråde der sidder fast i tandens rodoverflade og i kæbeknoglen. De er således med til at fastholde tanden i kæben.

Hvilke typer tænder findes der?

Alle tænder har en særlig funktion. Ser du efter i din egen mund, kan du se at de samme typer med små forskelle findes både i over- og underkæben.

  • Fortænder (incisiver el. skæretænder): de skarpe, mejselformede fortænder (fire i over- og underkæbe), der anvendes til at afbide føden med.
  • Hjørnetænder (caniner): sidder som nummer 3 regnet fra midtlinien og adskiller sig tydeligt fra fortænderne med sin spidse form. Der er i alt 4 hjørnetænder.
  • Små kindtænder (præmolarer): har en tyggeflade med 2 tyggeknuder. Af små kindtænder er der 2 i hver side både i over- og underkæbe. De små kindtænder anvendes til at tygge og findeles føden med.
  • Store kindtænder (molarer): har fra 4 til 5 tyggeknuder og har samme funktion som de små kindtænder. Der kan findes 3 store kindtænder i hver side både i over- og underkæben. Den bageste kaldes visdomstanden.

Et menneske får normalt 20 mælketænder og 32 blivende (permanente) tænder.

toothanatomy1
teeth

Tandpleje kategorier