Ressourcecenter for Mundhygiejne og Tandsundhed

Tandbørster med fokus på komfort og resultater til ethvert smil.

Tandbørster

Gode og sikre tandpastaer til de små.

Børnetandpasta

Colgate Kids produkter gør tandbørstning sjovt og hjælper med at gøre det til en rutine.

Børnetandbørster

Fuldend din mundhygiejne ved brug af mundskyl og tandtråd for en sundere og friskere mund.

Mundskyl og tandtråd

Ethvert smil er unikt og kræver forskellig pleje. Colgate har løsningen til alle smil.

Søg efter formål
Skriftstørrelse

Hvad er cancer i mundhulen?

Oral cancer er en kræftform, der forekommer på læberne (som regel underlæben), i munden, bagest i svælget, på mandlerne eller i spytkirtlerne. Den optræder hyppigere hos mænd end kvinder, og der er størst risiko for, at den rammer personer over 40 år. Rygning, især i kombination med et kraftigt alkoholforbrug, er en afgørende risikofaktor.

Det er vigtigt at opdage cancer så tidligt som muligt. Oral cancer har en femårig overlevelsesrate på 50%.* En del af forklaringen på denne dårlige prognose er, at man ikke opdager de tidlige symptomer, så det er afgørende for en vellykket behandling, at mundcancer opdages i tide. Oral cancer kan behandles ved hjælp af operation, strålebehandling og/eller kemoterapi.

Hvad er symptomerne på mundcancer?
Du vil ikke altid kunne se de tidligste advarselstegn på mundcancer, og netop derfor er regelmæssige besøg hos både din tandlæge og din læge så vigtige. Din tandlæge er uddannet til at opdage tidlige tegn på mundcancer. Men ud over regelmæssige eftersyn hos tandlægen bør du også kontakte din tandlæge, hvis du bemærker nogen af følgende symptomer:

  • Et sår på læberne, tandkødet eller inde i din mund, som nemt begynder at bløde og ikke heler
  • En klump eller fortykkelse på indersiden af kinden, som du kan mærke med din tunge
  • Følelsesløshed i en del af munden
  • Hvide eller røde pletter på tandkød, tunge eller inde i munden
  • Vanskeligheder ved at tygge eller sluge mad
  • Ømhed eller uforklarlige smerter i munden eller fornemmelsen af, at du, uden anledning, har noget siddende i halsen
  • Hævelser i kæben, som gør, at proteser ikke passer ordentligt
  • Forandringer i stemmen

Hvordan kan jeg forhindre oral cancer?
Hvis du ikke allerede tygger eller ryger tobak, så lad være med at begynde på det. Tobak er skyld i 80-90% af alle tilfælde af mundcancer.**

Rygning – sammenhængen mellem rygning, lungekræft og hjertesygdomme er velkendt.*** Rygning påvirker desuden din generelle sundhed og gør det sværere at bekæmpe infektioner og komme sig efter skader eller kirurgiske indgreb. Hos unge kan rygning føre til hæmmet vækst og andre udviklingsforstyrrelser. Mange rygere oplever, at de ikke har lige så god smags- eller lugtesans som tidligere og risikerer at få dårlig ånde og misfarvede tænder.

Og så sætter du din munds sundhed på spil, hver gang du ryger. Rygning af cigaretter, pibe eller cigarer øger markant risikoen for at udvikle kræft i munden, halsen, strubehovedet og spiserøret. Da mange mennesker ikke er opmærksomme på eller ignorerer de tidlige symptomer, kan oral cancer sprede sig, inden det bliver opdaget.

Tobakstygning – kroniske brugere af røgfri tobak har 50 gange større risiko for at udvikle mundcancer end ikke-brugere.
Det er bedst helt at undlade at ryge samt at tygge skrå eller bruge snus. Folk, der holder op med at bruge tobak, selv efter mange års brug, reducerer deres risiko for at få kræft markant. Kronisk og/eller kraftig indtagelse af alkohol øger også risikoen for kræft, og alkohol kombineret med tobak udgør en særligt stor risiko.

Hvordan behandles oral cancer?
Når der er blevet stillet en diagnose, vil et hold af eksperter (deriblandt en kæbekirurg og en tandlæge) lægge en behandlingsplan, der passer til den enkelte patients behov. Det er som regel nødvendigt med en operation efterfulgt af strålebehandling og kemoterapi.

Hvilke bivirkninger kan der opstå i munden ved strålebehandling?
Når der strålebehandles i hoved-/ halsregionen, oplever mange mennesker irritationer i munden, mundtørhed, problemer med at synke og forandringer i smagsoplevelser. Strålebehandling øger også risikoen for at få huller i tænderne. Derfor er det særligt vigtigt at passe godt på tænder, tandkød, mund og svælg, når du modtager strålebehandling.

Sørg for regelmæssigt at tage en snak med din tandlæge om eventuelle problemer relateret til munden, der opstår under og efter strålebehandlingen. Inden du påbegynder kræftbehandlingen af hoved og hals kan du også tale med din tandlæge om, hvad du kan gøre før, under og efter din behandling for at undgå mulige bivirkninger i munden.

Hvordan opretholder jeg en god tandsundhed under behandlingen?
Sørg for at børste med en blød tandbørste efter måltider og bruge tandtråd dagligt. Undgå stærkt krydret mad og grove madvarer som rå grøntsager, tørre kiks og nødder. Undgå også tobak og alkohol. Tyg sukkerfrit tyggegummi eller spis sukkerfri bolsjer for at holde munden fugtig.

Kontakt din tandlæge, inden din strålebehandling begynder, og få en tid til et eftersyn. Bed din tandlæge om at kontakte den behandlingsansvarlige læge, inden din strålebehandling begynder.

* The Complete Guide to Better Dental Care, Jeffrey F. Taintor, D.D.S., M.S., and Mary Jane Taintor, 1997.
** The National Cancer Institute, "What You Need to Know about Oral Cancer." Last revised, Sept. 28, 1998.
*** Compendium of Continuing Education in Dentistry, Vol. 19, #1 (supp), Fall, 2000.

Tandpleje kategorier