Ressourcecenter for Mundhygiejne og Tandsundhed

Tandbørster med fokus på komfort og resultater til ethvert smil.

Tandbørster

Gode og sikre tandpastaer til de små.

Børnetandpasta

Colgate Kids produkter gør tandbørstning sjovt og hjælper med at gøre det til en rutine.

Børnetandbørster

Fuldend din mundhygiejne ved brug af mundskyl og tandtråd for en sundere og friskere mund.

Mundskyl og tandtråd

Ethvert smil er unikt og kræver forskellig pleje. Colgate har løsningen til alle smil.

Søg efter formål
Skriftstørrelse

Hvad temporær mandibulær dysfunktion - TMD?

Hvad er TMD?

TMD eller bidfunktionsproblemer, som det almindeligvis kaldes, indebærer, at ledforbindelsen mellem over- og underkæbe ikke fungerer korrekt. Denne ledforbindelse er et af de mest komplekse led i kroppen og er ansvarlig for, at underkæben kan bevæge sig fremad, bagud og fra side til side. Hvis dette komplekse system af muskler, ledbånd og knogler ikke fungerer som det skal, betegner man det TMD eller bidfunktionsproblemer. Hvis man har TMD, kan det ofte føles som om, at ens kæbe afgiver små smæld, klikker, eller for et kort øjeblik "sætter sig fast". Den nøjagtige årsag til denne forskydning er ofte nærmest umulig at afgøre.

Hvad er symptomerne på TMD?

TMD-relaterede lidelser viser sig på mange måder. Det er ofte svært at vide med sikkerhed, om man har TMD, fordi en af eller alle disse symptomer også kan være til stede ved andre problemer. Din tandlæge kan hjælpe dig med at foretage en korrekt diagnose ved at tjekke din medicinske og dentale historik, gennemføre en klinisk undersøgelse og tage røntgenbilleder.

Nogle af de mest almindelige symptomer på TMD omfatter:

  • Hovedpine (kan være migrænelignende), ondt i ørerne samt smerter og tryk bag øjnene
  • Små smæld eller kliklyde, når man åbner eller lukker munden
  • Smerter ved gaben, eller når man åbner munden helt eller tygger
  • Kæber, der "sætter sig fast" eller låser
  • Ømhed i kæbemusklerne
  • En pludselig ændring i den måde de øverste og nederste tænder passer sammen

Hvordan behandles TMD?

Der findes ingen enkelt kur mod TMD, men der findes forskellige behandlinger, som kan reducere symptomerne betragteligt. Din tandlæge kan anbefale et eller flere af følgende:

  • Prøv at eliminere muskelkramper og smerter ved at gøre brug af fugtig varme eller tage smertestillende medicin, såsom muskelafslappende piller, aspirin eller anden håndkøbsmedicin, eller antiinflammatoriske lægemidler
  • Reducer de skadelige virkninger ved spændinger og tænderskæren ved hjælp af en bidskinne. En bidskinne laves specielt til din mund, og anbringes på de øverste tænder, så de ikke kan skære mod de nederste
  • Lær afslapningsteknikker for at afhjælpe muskelspændinger i kæben. Din tandlæge kan foreslå dig at søge vejledning eller psykologisk rådgivning for at afhjælpe stress
  • Hvis problemet handler om kæbeleddene og alle andre behandlinger har vist sig nytteløse, kan man anbefale kæbekirurgi
hinges
TMD opstår, når den komplekse ledforbindelse, der "hængsler" over- og underkæbe, ikke fungerer som den skal.

Tandpleje kategorier